Øjebliksbilleder fra Riga
Ord: Martin Aagaard Jensen
Tirsdag 1. marts
Kl. 10: Aristids
Målet er at finde spillestedet Aristids, hvor musikerne skal afholde deres første workshop. At finde Aristids er i udgangspunktet svært, hvis man ikke er under kyndig supervision af en guide, som i vores tilfælde er Johanne fra det Danske Kultur Institut i Riga. Vi finder dog den grandiøse bygning der huser et Balzam destilleri (Balzam er en lettisk stolthed - en bitter der bedst kan defineres som en blanding af Fernet Branca og Arnbitter). Men der er ingen skiltning eller andet der indikere, at der her ligger et spillested, der er blot en sort dør påklistret et par flyers på uforståelig lettisk som blikfang - heldigvis står døren på klem. Vi lister os forsigtigt ind ad døren, for enden af den mørke gang er der lys, vi fandt det.
I de mørke rammer der på simpel facon råber undergrund, som er et iskoldt nedlagt cafeteria tilknyttet Balzam destilleriet, omdannet til progressivt venue for eksperimenterende musik, møder vi musikerne Anna Kirse, Sabine Moore, Toms Aunins og venuemanager Fabrice.
Musikerne præsenterer sig overfor hinanden, og jeg fornemmer hvordan skildringen af deres eget kunstneriske virke for dem alle befinder sig i konstant flux, og at de foretrækker at åbne deres “magic box’s” og udtrykke sig gennem musikken. Vi overlader musikerne til dem selv, og tager en snak med Fabrice. Som vi også løbende arbejder med på Radar, forsøger Fabrice at forme rummet så det understøtter den pågældende performance/koncert bedst muligt. Vi diskuterer i hvor høj grad man som venue skal påvirke måden hvorpå musikeren performer - og spørger os selv “er det egentligt vores opgave?” Det er vi er enige om det er. Ifølge Fabrice er kampen mellem spillestederne i Riga hård, der findes ikke statslig eller regional støtte til spillesteder for eksperimenterende og progressiv musik. Det afgørende for Fabrice er at værne om artisterne og gøre det interessant lige netop at vælge Aristids, være sit eget værtskab bevidst og se sine frivillige som stærke og afgørende resurser. Vores værdimæssige sammenfald er yderst åbentlyse....Dette samarbejde kan noget.....
Alt imens vi snakker kulturpolitik, rumsterer det inde ved siden af. Musikerne er igang. Vi lytter.
Kl. 13: Hipsters, økologi og cykler
I området tæt ved Aristids, hvor huse er faldet sammen og fabrikker medical deres hundredevis af knuste vinduer vidner om en forgangen storhedstid, finder vi et af Riga’s hippeste spisesteder. Her kan du få fikset din cykel i stuen, og indtage et økologisk måltid på første. Ingen tvivl om at dette er hipster mekka ; hipsteren i Riga bekymrer sig om økologi, bæredygtighed, rustikke omgivelser der emmer af spirende opstand fra gamle ruiner og sin tohjulede……
Kl. 15: NOASS
Vi ankommer til NOASS (ikke No Ass, men Noas med et yderligere tilknyttet s; på lettisk tilknyttes der et ekstra s på drengenavne.) Det er en gammel kæntret båd der er hævet op, og som henover 18 år er blevet renoveret af en kunstnergruppe, og nu er et flydende museum for moderne kunst, der både producerer og præsenterer moderne kunst.
"We see art in every field of creation - whether its scientific, music, architecture or visuel expression. There’s no reason to divide the fields. They can all tribute to each other” Dzintars Zilgalvis
Alle former for kunst præsenteres her, hvilket museet’s leder Dzintars store talestrøm og energiske fortællelyst om alle mulige og umulige kunstneriske projekter bevidner om. De arbejder på kryds af æstetiske og videnskabelige felter, og inddrager alt fra kunstnere, intellektuelle, arkitekter, akademikere, håndværkere og tech-nørder i deres projekter. Deres igangværende hovedprojekt er en stor pickup-nål (den vi kender fra pladespilleren) i gigantisk format, som sænkes ned på floden Daugava hvor NOASS ligger, der så opfanger vandets bevægelser, hvilke sendes som data til en computer der behandler informationerne efter en sprogkode udformet af lingvister og data-nørder. Altsammen med målet om at forme et sprog, så mennesket i sidste ende vil kunne kommunikere/snakke med havet. (Hvis du tror det er en røver; læs mere her: http://www.noass.lv/udeni-stasta-daugava/)
Ud fra deres kunstneriske visioner disruptes deres egen praksis, hvormed de bryder og udvikler. En metode vi på Radar dagligt arbejder med - hvordan kan vi udvikle, rykke ved og huske at spørge om selv om hvad en koncertoplevelse er? Som NOASS inviterer vi også arkitekter, kunstnere og tech-nørder indenfor, til at bryde med vores vante praksis og gentænke koncertformater, publikumsinddragelse etc…
NOASS forholder sig kritisk til Riga's kulturhovedstadsår i 2014. Ifølge NOASS formåede deres sekretariat ikke at involvere projekterne i tiden op til 2014, hvilket forhindrede den samlende effekt mellem kulturelle aktører som kulturåret skulle have medført. Budskabet fra NOASS står klart; projekterne skal på eget initiativ skabe sammenhold, store som små, nicher som fuldmåneprojekter, på med arbejdshandskerne og tage sagen i egen hånd og løfte i flok. Det er kun i begrænset omfang, at sekretariatet kan tage styring og samle projekterne - det er op til os hver især. I forberedelserne op til, under, og i årene efter Aarhus’ kulturhovedstadsår i 2017.
Fra d. 25-27 maj 2015 gæster de lettiske musikere Aarhus, hvor Radar facilitere to-dages workshop. Det samlede materiale de danske og lettiske musikere udvikler gennem hhv. workshoppen i Riga og i Aarhus, bliver opført fredag d. 27 maj på Radar.