Lys_Hasan Jensen_web.jpg

Radar søger lysfrivillige

Til at assistere vores lydtekniker søger Radar lysfrivillige, som via deres kreative kunnen skal være med til at skabe en endnu bedre oplevelse af vores koncerter.

Som lysfrivillig skal du assistere Radars tekniker med klargøring før koncerterne og lysafvikling under koncerterne. Du skal kunne tage tre vagter om måneden, og mødetid er oftest 17.00-24.00. Du skal have en interesse indenfor det tekniske aspekt af lysteknikken og meget gerne interesse for musik. Du vil blive oplært af Radars tekniker, som vil sørge for, at du bliver ordentligt klædt på til rollen bag lyspulten.

På Radar vil du indgå i et engageret team af cirka 40 frivillige, som sammen er med til at danne rammerne om de 105 koncerter årligt, som Radar præsenterer med alt fra internationale navne til små lokale up-coming artister.

Som frivillig hos Radar får du:

  • Gratis mad under din vagt
  • Gratis adgang til alle koncerter som Radar arrangerer
  • Altid billige medarbejderpriser i baren
  • Gæstelistepladser på andre spillesteder i byen
  • Flere sociale arrangementer henover året sammen med resten af Radars crew

Du skal være fyldt 20 år for at blive frivillig på Radar.

Ansøgninger skal sendes til spillestedsleder Mia Holm på mia(at)radarlive.dk.
Har du spørgsmål til rollen som lysfrivillig kan du kontakte vores tekniker Ole Schneider ole(at)radarlive.dk.

Back
Del på
Fotograf: Hasan Jensen