atmosphere_liima_radarbillede-01

ATMOSPHERE – en anderledes helhedsoplevelse på Radar

Når Liima og Pust går på scenen 1. april på Radar, bliver det alt andet end en almindelig koncert.


Af: Steffan Lykke Møller
23-03-2017

I en 360 graders oplevelse, hvor lyd, lys, smag og installation vil flyde sammen til ét samlet indtryk, præsenterer Radar sammen med holdet bag Concert-In-Stallation en hel unik koncert med Liima tilsat visuels fra lystroldmændene Obscura.

Liima, som består af medlemmerne fra Efterklang tilsat den finske percussionist Tatu Rönkkö, har altid været kendt for at lave nysgerrig og eventyrlysten musik, der tager lytteren med ud på en enestående lydmæssige rejse. Denne rejse får en helt ny dimension, når Obscura og dekoratøren Marianne Glennhammer med stjernehimmel, atmosfæriske lysshow og planet-skulpturer bestående af hundredvis af balloner omdanner Radars rum til en rejse ud i kosmos.

Alle flader i rummet vil blive taget i brug, så det kommer til at føles som man går ind i en installation, når man entréer Radar denne lørdag aften.

Dansere klædt i rum-inspirerede dragter vil være med til at fuldende installationen.

Men det stopper ikke her, for også smagsindtrykkene vil flyde sammen med aftenens rumtema: Til dagen er der blevet specielt-fremstillet chokolade fra Ørbæk & Eve, formet som planeter og med en lille overraskelse inden i. Disse vil blive udleveret til alle gæster, som har købt billet i forsalg. Baren vil derudover blive udstyret med Astronaut- og Ultra-Cool Dwarf-drinks, der skal sætte det sidste touch på helhedsindtrykket af en rejse i rummet. 

Så alle sanser kommer i brug i denne unikke helhedsoplevelse på Radar lørdag 1. april.

Se Obscura's lysinstallation i den københavnske moské.

Back