FB-EVENT-DENGUE4.png

Lyden af forår: Cumbia

af Martin Aagaard Jensen, 28.03.2018

Blandt den musik, som har fundet vej over Atlanten og fået rodfæste i de europæiske klubber, er cumbiaen en af de mest dominerende genre. En genre, der ikke blot er en sammensat skabning af forskellige kulturer, men også afspejler den turbulente historie, som Sydamerika er formet af i dag.

Vi giver dig her et grundigt blik ind i genren, som du kan opleve i form af peruvianske Dengue Dengue Dengue og mexicanske Sotomayor her i foråret på Radar. Og så har vi snakket med Kenneth Rasmussen fra det aarhusianske Junglelyd, som er et af de orkestre, som begår sig indenfor den sydamerikanske genre.

LÆS MERE OM KONCERTEN MED DENGUE DENGUE DENGUE
LÆS MERE OM KONCERTEN MED SOTOMAYOR

Lad bare foråret og solen komme til Aarhus - bag om cumbiaen

Cumbiaen antages for at være en af de mest dominerende musikalske genre i Latinamerika. Det er en sammensat genre, som ved et nærmere kig på de kerneelementer musikken består af, giver et indblik og en forståelse af den latinamerikanske historie. 

Helt tilbage under kolonitiden i Columbia i 1500’ tallet, hvor Spanien med vold og magt erobrede vigtige handelsportaler, kunne man blandt slavehandlere og pirater hører de rytmer, der udgør fundamentet for cumbia-genren. Musikken var, ligesom slaverne, importeret fra Afrika, og slaverne brugte rytmerne til at opretholde deres afrikanske kultur og musikalske traditioner. Uden tilgang til klingende instrumenter anvendte de hjemmelavede trommer og percussion, hvilket har medført en stærkt rytmisk båret musikstil.

Med tiden har cumbiaen løbende integreret ceremonielle instrumenter som gaita-fløjten og guacharaca’en (bedst kendt i danske folkemunde som franskbrødet) anvendt af indfødte indianerstammer, som stadig den dag i dag er et af cumbiaens mest yndede instrumenter.

En af de helt særlige perioder for cumbiaen var i 1970’erne, hvor genren oplevede en slags genfødsel i Peru i en tid, hvor oliehandlen var på sit højeste, og hvide europæiske og amerikanske forretningsmænd sad side om side med peruvianske olie-arbejdere. Den vestlige kærlighed for rockmusik satte sit præg på området og dermed gjorde elguitaren sit indtog i cumbiaen. Det var starten på chicha, bedre kendt som den psykedeliske periode i cumbiaen, hvor elektroniske elementer blev integreret. De elektroniske elementer er efterhånden blevet signaturlyden for den moderne cumbia og er at finde hos så forskellige orkestre som peruvianske Dengue Dengue Dengue og mexicanske Sotomayor.

Aarhusianske Junglelyd er en af de mest fremtrædende danske grupper der begår sig indenfor den latinamerikanske genre. Vi har derfor taget en snak med gruppens grundlægger Kenneth Rasmussen for at høre hvad cumbiaen ifølge ham kan, og hvorfor hans kærlighed er faldet lige netop for den genre.

Kenneth Rasmussen - Grundlægger af bandet Junglelyd og dj under navnet Mantra Soundsystem

Hvor opstod interessen for cumbia?

Min interesse startede lidt udenfor selve cumbia-genren, men derimod med generel elektronisk verdensmusik. I løbet af 2012 og 2013 kom der en række nye fortolkninger af gamle genre fra Sydamerika og Afrika, som gjorde jeg begyndte at holde øje med en masse artister heriblandt Dengue Dengue Dengue, Chancha via Curcuito, El Buho, Frikstailers og Tropkillaz. I 2014 kom Dengue Dengue Dengue forbi Roskilde Festival og leverede et show, hvor musik og grafik var fokuseret på trancetilstande, shamanisme, magi og kærlighed. Så faldt 10-øren og jeg startede Junglelyd-projektet den efterfølgende vinter.

Hvad symboliserer cumbiaen for dig i et europæisk perspektiv?

Den symboliserer kort sagt mangfoldighed og multikulturalisme. I min optik lever vi i en tid, hvor en stor del af Europas ældre generationer forsøger at rulle de sidste 50 års globalisering tilbage. Det kommer til udtryk i højredrejet politik og fremmedfjendske holdninger. I Danmark startede denne bevægelse måske allerede i 2001, da Fogh/DF-regeringen blev valgt ind, og de sidste par år har vi set noget lignende i resten af Europa. For mig er cumbia som fænomen i Europa et direkte modsvar til disse bevægelser. Det er unge mennesker, der er vokset op med internet, et åbent EU, rejser ud verden og har gode bekendtskaber af forskellige nationaliteter.

Cumbia’en holder sig aktuelt i både eksperimenterende genrer hos Dengue Dengue Dengue og sågar hos Justin Bieber som tyvstjal Luis Potins’ ’Despacito’ - har du et bud på, hvorfor genren formår at holde sig aktuel?

Nej, egentlig ikke. Mit bedste bud er at det skyldtes at genren ikke er blevet overhørt endnu. Det føltes stadig frisk, og med masser af plads til eksperimenter. I min optik er elektronisk verdensmusik en naturlig forlængelse af den nuværende elektroniske scene, hvor eksperimenterne, der løbende foregår i undergrunden, nogle gange flyder op til mainstreamen.

Hvor henter Junglelyd sin inspiration?

Vejret. Jeg tror vores tiltrækning til varme lyde skyldtes at vi bor i et meget koldt land. I Junglelyd-flokken er det kun mig, der nørder cumbia-scenen, mens de andre musikere kommer fra forskellige bands og forskellige genrer, som eksempelvis electronica, jazz, afro, reggae, rock osv. Det gør at Junglelyds musik automatisk fyldes med vestlig inspiration, som vi forsøger at mixe sammen med cumbiaens rytmer.

Hvilke artister og labels indenfor cumbia’en anbefaler du lige nu?

ZZK er et legendarisk label fra Argentina, der startede bølgen i 00'erne. Den artist de skubber fremad lige nu, Nicola Cruz fra Ecuador, er især et lyt værd.

Det sidste års tid er der også kommet adskillige elektroniske takes på afrobeat-genren, og her er artister som hollandske Umoja og amerikanske Uproot Andy spændende.

Fra Danmark kan jeg anbefale Besvendsen og Mambe .

Mine personlige favoritter indenfor den digitale gren af genren er Chancha via Curcuito (Argentina), El Buho (England/Mexico) og Dengue Dengue Dengue (Peru).

Junglelyd kan opleves på Radar 6. april 2018, når de spiller support for Dengue Dengue Dengue

KØB BILLET TIL DENGUE DENGUE DENGUE

KØB BILLET TIL SOTOMAYOR

Back