VOXHALL & RADAR: FOREST SWORDS (UK) + SPACEPROGRAM

elektronika - fredag 21.02.14
kr 110 KØB BILLET
døre åbnes 20.00 - start 21.00

NB: Billetter købt til den oprindelige koncert den 31. januar 2014, kan anvendes ved denne koncert. Hvis ønsket, kan billetten refunderes. I så fald sker dette via købsstedet.

Forest Swords er produceren Matthew Barnes fra The Wirral / Liverpool, England.
En unik blanding af forrevne hiphop og r&b rytmer, loopede guitarfigurer og manipulerede samplinger. Hans stemningsfulde og følelsesfulde musik afspejler det vidtstrakte Wirral landskab med flod, kyst og skov samt alle de uforglemmelige melodier fra nærliggende Liverpools misundelsesværdige pophistorie.

Forest Swords vakte første gang røre i 2009 med udgivelsen af EP'en Dagger Paths - en udgivelse så uhyggelig og ekspansiv at den gav mindelser både Ennio Morricone og tidlig Massive Attack, mens den stadig lød som sig selv. Udgivelsen modtog kritikerros, og – på trods af kun at være en EP - landede den på Pitchforks Top 50 for året, og som FACTS #1 album.

Debutalbummet, Engravings, er en sjældenhed i elektronisk musik - et følelsesmæssigt resonant koncentrat af de seneste par år i Barnes' liv, og et kraftfuldt sæt sange: Både euforiske og dystre, triumferende og tunge. Stemmen er også mere fremtrædende på denne udgivelse. Barnes har brugt tid på at lære at splejse sin egen og samplede stemmer sammen for at skabe abstrakte, elliptiske melodilinjer, og brudstykker af ekstatisk kor råbende i desperation eller opstemthed høres undervejs på Engravings.

Læs et interview om Engravings fra FACTS her.


Space Program er århusianske Christian Hougaards ambientprojekt. Christian, muligvis bedre kendt som CR Hougaard, har udgivet en række bånd og CD-R-udgivelser på bl.a. ligeledes århusianske Golem Tapes. Men den seneste udgivelse under Space Program navnet, har han selv sendt på gaden. Musikken trækker eftersigende på Boards of Canada nostalgi samt soundtracks a la 'Das Boot'.

Nyhedsbrev: Meld dig til vores nyhedsbrev her

SEKUOIA + ICE CREAM CATHEDRAL