SVIN_og_Nils_Grondahl___foto_af_Christian_Munck.jpg

Svin + Nils Gröndahl vs. Miley Cyrus

Hvad sker der, når to af de mest spændende danske navne indenfor den mere eksperimenterende og udfordrende musik skal fortolke sange af Miley Cyrus?

oePå denne dobbelt-turné kan du opleve SVIN og Nils Gröndahl fortolke nogle af Miley Cyrus’ største hits såsom ‘Wrecking Ball’ og ‘We Can’t Stop’, men også få et indblik i deres eget materiale. Koncerten består af tre sæt – ét med Nils Gröndahl (eget materiale + Miley Cyrus fortolkninger), ét sæt med Miley Cyrus fortolket af SVIN og til sidst SVIN eget materiale. SVIN og Nils Gröndahl spillede første fælles koncert til Klub Avantgarde på Spillestedet Stengade tidligere i år, under temaet ”Covermusik i det 20. Århundrede”. Konceptet præsenterede eksperimenterende bands, som fortolkede musik af store pop-ikoner. Anden aften stod i Miley Cyrus’ tegn, hvor en begejstret anmelder fra Vink Kbh stod tilbage efter SVIN og Nils Gröndahl koncerten ".. med en følelse af at have overværet kunstnerisk kvalitet i overflod.” Nyt album fra SVIN i oktober SVIN udgiver nyt album, kaldet Missionær, i oktober.

Koncerten vil blive overværet af forfatter Mette Moestrup, der efterfølgende skriver om koncerten. Mette Moestrups tekst udgives herefter på en t-shirt, som kan købes. Læs mere om projektet Litterære Ekstranumre.

Den københavnske kvartet er et uortodokst bud på moderne instrumentalmusik. De fejrer friheden i musikken og hylder uafhængighed, kærlighed og den grænseløse mangfoldighed i kunsten.

I december 2015 rejste SVIN til Reykjavik, Island for at indspille i det legendariske Sundlaugin studie, grundlagt af Sigur Rós. I løbet af en periode på 10 intense dage indgik bandet i symbiose med den storslåede islandske natur og indspillede gruppens hidtil mest melodiske og storladne værk med inspiration fra reallydsoptagelser af både fossende vandfald og repetetive maskiner. Missionær bevæger sig i grænselandet mellem abstrakt ny-rock, dronebaseret folklore og ambient støj. Her giver de bag lag af inciterende trommer, udsvævende keyboards, brølende saxofon og eksplosiv guitar, plads til luftige, meditative melodier og cirkulære huggende motiver. Undertoner gav SVINs seneste album 5 ud af 6 stjerner og skrev: "SVIN er et af de allermest spændende bands i Danmark lige nu. De har en ukonventionel besætning, en god portion humor og en fandenivoldsk opfindsomhed, der gør dem i stand til at håndtere smadderrock lige så godt som langsomme ballader." One-Man-Violin Nils Gröndahl er Danmarks travleste violinist. Han er erfaren livemusiker, der udover sit mangeårige engagement i bandet Under Byen har turneret med en række danske bands såsom Jacob Bellens, Broken Twin og Kellermensch.

I 2014 udgav han sit debut soloalbum ”Endlos Routinen” og har siden turneret Danmark og udlandet tyndt med sin violin, sav og mange pedaler. Politikens anmelder skrev efter hans koncert på SPOT festival: ”Det var avantgarde med mikrofon til strubehovedet for at skabe en ekspressionistisk form for støjsang, men i grunden lige så gribende som Jimi Hendrix, når Gröndahl kastede sig på knæ foran forstærkeren og med ryggen til publikum rejste stejle vægge af forvrængning og feed.”

Back
Del på

Forsalg: radarlive.dk og billetlugen.dk
Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.
Billetpris er oplyst inkl. gebyr (20 kr)