skammens_vogn_1480963635bw1

SKAMMENS VOGN + UPOPULÆR MEKANIK

SKAMMENS VOGN

Skammens vogn er en dansk trio bestående af barndomsvennerne Jakob Millung, Oliver Hoiness og Nikolaj Zeuthen. De har lavet musik sammen siden 2005, hvor de to musikere Millung og Hoiness spurgte deres ven og forfatter Nikolaj Zeuthen om at skrive nogle tekster. Hoiness og Millung sætter musik til teksterne og bandet blev dannet. Deres musik er en blanding af genrer og i midten af blandingen sidder Zeuthens poetiske tekster udtrykt med sine afslappede vokal.

Hoiness og Millung er kendt som nogle af de bedste instrumentalister på den danske alternative musikscene og deres musik er bredt fejret som original og æstetisk tiltalende. Som et band er deres opgave fortsat, at forene modsætninger og åbne op til noget større end musikken og større end den enkelte gennem reelle kunstneriske tiltag.

Skammens Vogn er vittig, melankolske og absurde observationer af virkeligheden og blev et kult fænomen med albummet Asfalt (2013), hvorfra “hittet” “Kender du det” stammer. Skammens Vogn beskriver deres kommende og fjerde album “Sukaley” som en selvhjælpsbog du kan danse til. Albummet udkommer 3. marts.

Skammens Vogn er “Et band, der med deres egen aparte og skramlet poetiske stil har gjort det til et varemærke at bære alle følelser uden på sangene. De kan godt lide musik, der ikke rigtig kan genrebestemmes, forklarer de. Musik, som ikke rigtig ved, hvad den selv vil. Og musik, der får sin lytter til at tvivle på, om man skal grine højt eller blive rørt til tårer.”
Politiken, maj 2014

UPOPULÆR MEKANIK

Med debutalbummet ”Palaver” træder enmandsorkesteret Upopulær mekanik ind på den danske musikscene i en ambitiøs opsætning med rigt instrumentret alternativ pop og flossede dansksprogede tekster.

Udgivelsen er lavet i tæt samarbejde med producer Mads Wæhrens fra ITVIVL, som også spiller med på alle sange, og musikere fra Dad Rocks!, Kvindebandet, I Am Bones, The Defectors og Ghost, Flute & Dice var blandt gæsterne i studiet.

Stilmæssigt er Upopulær mekanik lidt af en genrebastard, som trækker veksler på både pop, indie, folk, klassisk og endda moderne kompositionsmusik.

- På det første album har jeg tematiseret mit liv som skilsmissebarn, og teksterne er blevet en barok sammensmeltning af uudslettelige barndomsminder og små glimt fra mere aktuelle kriser i voksenlivet, siger sangskriveren.

Albummet udkommer på hans eget label Kaptajn Bjørneklo. Fredag den 27. januar bliver det tilgængeligt online via diverse streamingtjenester, inden det udgives på vinyl senere på året. For at markere udgivelsen spiller Upopulær mekanik indtil videre to koncerter i foråret, og begge gange stiller han op med en syvmandsbesætning, hvor mange af gæsterne fra indspilningen vil være med.

Back