Bogfinkevej.jpg

Bogfinkevej + MONTI

Bemærk - aldersbegrænsning!

Aarhus forstår sig på at opfostre de helt store raptalenter, og det nye skud på stammen, hiphoptrioen Bogfinkevej, gæster Festugens ’Smells Like Teens’ med deres melodiøse hiphop og kærlighed til ’Smilets By’.

Ved denne koncert er der kun adgang for 13-17-årige. Sygesikringsbevis skal fremvises ved indgangen, da der ikke er adgang uden ID.

Arrangementet er alkoholfrit, men baren er åben, og der vil kunne købes kaffe/the/sodavand/saft.

De tre Aarhusdrenge fra Bogfinkevej startede bandet for blot to og et halvt år siden. De spiller feel-good rap med hiphopattitude, der passer godt til byens hoodmiljø. Trioens første EP, ’Helt Stil’ udkom i maj i år og indeholder selvfølgelig kæmpehittet ’Smilets By’ og ørehængeren ’Iben Hjejle’. Musikken er produceret af Es, der har samarbejdet med andre Aarhusrappere såsom Johnson og L.O.C og derfor har respekt for drengenes loyalitet over for byen og deres mission. Og missionen er simpel: At have det sjovt på den uprætentiøse Aarhusmåde!

MONTI

Med den ene fod solidt plantet i genrens spæde år og den anden i nutiden spiller de seks unge mænd fra den aarhusianske musikundergrund hiphop med en smittende, pulserende lyd. Genren er old school-hiphop, og missionen er at sprede den til gader og stræder i Aarhus.

Hiphopbandets lydtæppe har en vidunderligt tilbagelænet fornemmelse med stabile og vellydene beats, der på bedste vis akkompagnerer de engelsksprogede vers. For MONTI er en koncert ikke bare en koncert, men en energifyldt bombe af en musikoplevelse, der vil rocke publikum, så de slet ikke kan få armene ned igen.

Back
Del på

Forsalg: https://aarhusfestuge.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/66901

Der sælges billetter i døren medmindre arrangementet er udsolgt i forsalg. HUSK at medbringe ID - der er kun adgang for 13-17-årige.