gorilla_angreb_foto

GORILLA ANGREB + SMERTEGRÆNSENS TOLDERE + MONOLITHS

GORILLA ANGREB

Det legendariske k-town punk band Gorilla Angreb er tilbage efter næsten et årtis pause. Gorilla Angreb tog sit udspring fra scenen omkring Ungdomshuset, og blev dannet i 1999 af Peter Bonneman (vokal + guitar) og Tommas Svendsen (trommer) fra Amdi Petersens Armé og Mai Ulrikka Sydendal (vokal), senere med Simon Retardo på bas. Bandet opløstes i 2007, og efter næsten et årtis pause, dukkede bandet pludseligt frem igen sidste år, med bl.a. to udsolgte koncerter på Loppen.

Gorilla Angrebs første udgivelse, blev udgivet af det nu hedengange pladeselskab Kick'n'Punch (medstiftet af Tommas Svendsen) i 2004. Den vakte stor omtale i udlandet, især i det amerikanske punk tidsskrift Maximumrocknroll, der placerede bandet på forsiden af deres juni nummer det år. Udgivelsen skabte opsigt i punkkredse både i Danmark og i udlandet, hvilket umiddelbart kan virke en smule overraskende for et band der udelukkende sang på dansk. Men interessen for dansk punk havde været stigende især i USA siden Amdi Petersens Armé havde turneret i landet. Nu er de også tilbage i Aarhus, for første gang i mange år.

SMERTEGRÆNSENS TOLDERE

Smertegrænsens Toldere er dannet af 4 gamle sure mænd, der tidligere har samlet erfaring i legendariske Aarhus acts som Barcode, Tæve, Skurk, Cola Freaks, Rotter og et væld af andre bands indenfor den danske hardcore, punk og metal scene.

Stobberup, Bredahl, Elving og Fræer beviser endnu engang deres værd i tolderne, med en fælles kærlighed for old school, hurtig, aggressiv, provokerende hardcore punk der kommer til dig som en kniv i dit ansigt.
Det er hurtigt overstået…husk tandbeskytter!

THE MONONLITHS

The Monoliths er en punk trio fra KBH.
De har deres nye LP ude på Mastermindrec. denne fredag!

Back