LordSiva_P2.jpg

LORD SIVA + Support: Marcus Gordon

LORD SIVA "VI SES TOUR"

Efter en selvvalgt live-pause er ét af landets største talenter, LORD SIVA, klar med offentliggørelsen af en eksklusiv forårsturné samt sidste del af sin ambitiøse EP-trilogi.

LORD SIVA er manden bag EP’erne ”100” og ”180”, og han markerede og cementerede sin plads på den danske musikscene med singlerne; ”100”, ”Drømme” og ”Byen Der Larmer”. I efteråret 2016 smed han singlen ”Blind”, som er anden smagsprøve fra hans kommende EP, der er tredje og sidste led i en trilogi. Aalborgenseren har stået på Apollo Countdown scenen på Roskilde Festival ’15, og havde samme år en stort set udsolgt headliner tour. Derudover var han special guest på The Minds of 99’s Liber Tour i foråret ’16, og i efteråret var han både nomineret til P3 Talentprisen og opvarmede for MØ i et udsolgt Forum.

Sammen med producerne Carl Barsk og Noodle bevæger han sig elegant mellem rap, R&B og popmusik i et faded univers fuld af afslappede beats, forvrængede vokaler og gennemborende, personlige tekster.

I foråret 2017 drager LORD SIVA på en eksklusiv tour, hvor han rammer 4 spillesteder i de danske storbyer. Det nye materiale har været længeventet og kommer til at markere og afslutte LORD SIVAs EP trilogi, som er en forlængelse af hans velkendte flydende og magiske univers.

Marcus Gordon

Marcus Gordon er en ny dansk r'n'b-stemme, der netop har aktuel med sin debutsingle "Genudsendt"!

Soundvenue havde ham i februar på listen over de 10 bedste nye sange og skrev:
"Hvem er Marcus Gordon? En ny dansk r'n'b-stemme, der netop har udsendt sin debutsingle. En drømmende, svævende produktion lavet i samarbejde med Oh Boy!, som danner underlag til den fortvivlede kærlighedstekst om følelsernes paranoide spil indeni".

RedBull skriver:
"Lidt under radaren slap Marcus Gordon i denne uge sin debut "Genudsendt" med tilhørende video på Facebook. Og det var tydeligt på responsen, at det unge RnB-stjerneskuds første udspil var ét af dem, folk omkring scenen havde ventet på. Marcus' mørke klang er trukket helt frem på tracket og boltrer sig i et forholdsvist komplekst melodisk univers. Og så foregår det hele på dansk."

Back
Del på

Forsalg: radarlive.dk og billetlugen.dk
Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.
Billetpris er oplyst inkl. gebyr (20 kr)