DSC01411.JPG

Kopenhagen LapTop Orchestra + Kasper Staub Synthesizer Orchestra

OBS: 50 kr for workshop / 80 Kr for koncert / 100 kr for workshop + koncert

Kopenhagen Laptop Orchestra skaber live kompositioner, hvor de udfordrer publikum, og det rum de spiller i. Hvadenten de står på et klassisk spillested, omformer Trinitatis Kirken i København eller befinder sig midt i majestætiske Saal 1 i Funkhaus, Berlin.

Tænker du på elektronisk musik, flyver tankerne måske hen på blinkende maskiner og sære lyde. For hvad er elektronisk musik egentlig, når det kommer til stykket? Det giver Kopenhagen Laptop Orchestra (KLO) deres bud på, hver gang de optræder. For alle koncerter er helt nye værker, som skabes på stedet.

"Den frihed bandet får ved at improvisere, gør at musikken får mere nærvær og nerve, men også mere skrøbelighed på en måde. Skrøbelig, fordi det kan gå galt, og fordi det godt må gå galt, det er en del af processen" forklarer Andreas Wetterberg fra KLO.

Essensen af KLO ligger i at udfordre både rummet og publikum med deres live kompositioner. "Vi kan godt lide at vise processen så meget som muligt. Eksempelvis da vi sidste efterår var så heldige at få lov at spille til Abletons Loop arrangement i Berlin, valgte vi derfor at stå blandt publikum og spille. Det giver en unik oplevelse, som også bidrager til nærværet i vores musik" uddyber Andreas Wetterberg.

Helt i orkestrets ånd forvandles scenerummet denne aften, så det understøtter LKO's kunstneriske intentioner.

------ VÆR MED TIL WORKSHOP ------

Når KLO gæster RADAR, vil de i den forbindelse vil gerne invitere til en workshop, hvor live performance med elektronik bliver udforsket efter alle kunstens regler.

Ud over rollefordelinger, fælles udtryk, og improvisation bliver tekniske aspekter, såsom Ableton Link, Max/MaxForLive, controller setups og netværksopsætninger også berørt.

Workshoppen foregår fra kl. 18-19.30.

credit Anthony Keiler.JPG

Kasper Staub Synthesizer Orchestra

Støjen suser, filtre åbner, lfo’er buldrer, arpeggioer risler og resonans-peaks synger. I ånden fra Kraftwerk, Brian Eno, The Knife og lignende udforsker Kasper Staub Synthesizer Orchestra et format udelukkende bestående af analoge synthesizere.

“I synthesizer-orkestret forløser vi summen af hvem vi er som musikere, komponister og improvisatorer - på otte analoge synthesizere. Maskinernes muligheder og begrænsninger åbner rum for en helt ny slags musik, der udspiller sig i det brede felt mellem støj og stilhed, komposition og improvisation, fremdrift og stilstand. En elektronisk musik, der kræver musikernes og publikums nærvær i sit ikke-programmerede og ‘håndspillede’ format.”

Sådan siger Kasper Staub om projektet, der udover ham selv består af syv studerende fra Det jyske Musikkonservatorium. Kasper Staub kender man måske som sangskriver og synthbetvinger i bandet Lowly Derudover har han udgivet anmelderroste albums med Islets of Dust og Kasper Staub Trio, spillet solokoncerter, kammermusik, jazz og fri improvisationsmusik samt skrevet partiturmusik for bl.a. kor og symfoniorkester.

Line-up: Rikke Nybo, Thorbjørn Kaas, Ole Koefoed Larsen, Lars Asger Nørby, Kasper Staub m.fl.

Back
Del på

Forsalg: radarlive.dk og billetlugen.dk
Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.
Billetpris er oplyst inkl. gebyr (20 kr)