lydpluslitt_sondergaard

LYD + LITTERATUR FESTIVAL

Samlet festival program

Onsdag d. 25. oktober:
Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard

Torsdag d. 26. oktober:
Teitur, Peter Laugesen/Anders Mathiasen/Bjørn Heebøll, Mads Mygind, Mette Østgaard Henriksen & Oxx, Jonas Okholm Jensen & Tobias Corell

Fredag d. 27. oktober:
Nikolaj Nørlund (duo), Jeppe Zeeberg, Kloster synger Simon Grotrian, Solegern, BjørnFriisThomsen&NilsGröndahl.

OBS: Signe Gjessing har desværre måtte melde afbud til fredag.

BILLETTER:
Partout, 2 dage (tors-fre): 280 kr. (Studierabat: 240 kr.)
Én-dags, onsdag: 70 kr.
Én-dags, torsdag el. fredag: 170 kr 

Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard

SPEOS – En rejse ind i et bjerg +10-årsjubilæum

I 2007 udsendte den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen og digteren Morten Søndergaard Hjertets abe sparker sig fri: et album som satte nye standarder for samarbejder mellem digtere og musikere (se evt. schwth.com). Foruden store anmelderroser blev albummet bl.a. belønnet med en P2-pris, og trioen spillede i de følgende år et utal koncerter i ind- og udland. Nu, 10 år senere, følger Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard op med værket SPEOS – det græske ord for hule.

Fra hjertets abe til bjergets hjerte

En person er blevet sendt ud på en art mission og lander på en bjergside et ukendt sted. Det er meningen, at han skal ind i bjerget og ind gennem et enormt underjordisk gangsystem for at finde frem til det, nogen har kaldt stilhedens kammer – et kammer, som ligger dybest inde i bjerget. Fra denne rejse dybere og dybere ind i mørket rapporterer den udsendte, og lytteren følger med hele vejen. Eller: så længe forbindelsen holder. Sådan omtrent lyder den historie, som Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaard har sat i musik i SPEOS: en næsten to timer lang lydrejse ind i det ukendte, ind i det samtidigt foruroligende og dragende – ind i bjergets hjerte.

Velkommen i hulen

Denne aften inviteres publikum med på SPEOS-ekspeditionen, og Radar omdannes til en mørk surround sound-hule. Koncerten – eller rettere: live-lydinstallationen – er todelt med en pause indlagt midtvejs.

Back