Orka (1).jpg

ORKA (FO) + Charlotte Bendiks (NO)

ORKA (FO)

For ti år siden begyndte ORKA at lave deres egne håndlavede instrumenter ud af landbrugsredskaber på en lille gård på Færøerne. Med tiden har ORKA udviklet en særegen elektronisk lyd, der har givet dem fans over hele verden og blandt andet to nomineringer til Nordisk Råds Musikpris.

I juli måned udgav ORKA ep’en “<13”. hvor grundlæggeren Jens L. Thomsen igen danner kreativt makkerpar med Oktopus (Dälek, BKGD Audio). Ep’en er techno-orienteret og bevidner om ORKA’s konstante kunstneriske udvikling. Materialet er som vanligt optaget med selvbyggede instrumenter og manipulerede field recordings sammensat under nomadiske forhold - denne gang mellem New York, London og Færøerne med inspiration fra fundne kunstnermiljøer som Papay Gyro Nights, Vogue Knights, This is Waa og Barbara i Gongini. Orka’s udforskende tilgang til både komposition, lyd og performance sikre altid en yderst spændende live oplevelse.

​"A unique force in music"
- Complete Music Update

"This is easily one of the most individual and exciting acts to appear in a long time"
- Clash Music

"ORKA are hard. They produce industrial vibes and possess a menacing intensity”
- The Quietus

Charlotte bendiks foto kredit Kristian O. Gundersen .jpg

Charlotte Bendiks (NO)

Norske Charlotte Bendiks beskrives som den nordiske ambassadør for distanceret intimitet. I en årrække arrangerede hun ulovlige undergrundsfester i Tromsø, og har i de seneste år rejst mellem Norge og Berlins elektroniske musikmiljø. Med en lang række udgivelser for blandt andet norske Mental Overdrives Love OD label har hendes nordiske lyd udviklet sig hen mod et dybt, mørkt og psykedelisk univers, og formår stadig at bibeholde sin underspillede legesyge.

”I always call it “body music” what I play and make. You should feel the frequencies in your body and move your body. Music is more than just sounds. It’s a physical experience as well. It’s very connected to your motoric, to your body and sexuality.” Charlotte Bendiks.

Shape Platform for Innovative Music and Audiovisual Art from Europe fremhæver Charlotte Bendiks som en europæisk artist der befinder sig i krydsfeltet mellem kunstarter og viser fremtiden indenfor elektronisk musik. Det glæder vi os til at opleve!

Arrangementet er den første af tre aftener støttet af Nordisk Kulturfonds nye pulje “puls”, hvor Radar i tæt samarbejde med norske EKKO Festival og Østre i Bergen har fokus på nordisk elektronisk musik med formålet om at styrke netværket af scener for nordiske artister og udbreder musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet til et større nordisk publikum.

nkf_puls-logo_deskriptor_black.png
Back
Del på

Forsalg via www.yourticket.dk

Billetpris er inkl. gebyr på 10. kr. Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.