Radar_High.jpg

Radar_HIGH

Radar_High er tilbage med et stærkt program til dette års festuge. Programmet bliver:


20:30 Yellow Honey Dew
Yellow Honey Dew er et århusiansk melodiøst rockband med stor fokus på energi og dynamik. Det energiske lydbillede bærer præg af tunge rockfølelser, poppede fraseringer og smukke akkordsammensætninger.

21:30 Fingare
Fingare består af 5 gode venner der hver især har deres præg på musikken. Bandet har et repetoir bestående af stramme grooves og ørehængende omkvæd, der til en hver tid kan sætte gang i dansegulvet. Fingares genre kan defineres som en dynamisk blanding af Funk og Rock med præg af Jazzede elementer.

22:30 Why Do We Yawn
Why Do We Yawn er en indie-kvartet dannet i januar 2015 på Klejtrup Musikefterskole. De udgav i foråret deres debut EP med numrene: Tent, Talk og Play House, som kan høres på samtlige musiktjenester. 
Streaming: http://phonofile.link/tent
Soundcloud: https://soundcloud.com/why-do-we-yawn

23:30 Rob smyles & nilas
Rob smyles er en 18-årig, Amager-baseret producer.
Han har en Soundcloud-profil, med et stort katalog af bl.a. støvede lo-fi rytmer og hårdtslående boombap beats og remixes. Han har gennem det texanske pladeselskab ‘Always Proper’ udgivet sin debut EP ’Under The Roof’, og for nyligt udgivet “Babymakers” EP’en gennem pladeselskabet Ninetofive Records.
Rob Smyles holder 90’er hiphoppen i live og i bedste velgående, men eksperimenterer for tiden også med forskellige genrer inden for trap, R&B -og house-kategorien.
Rob Smyles har gennem tiden udgivet flere kollaborerende tracks med navne som rapperen Gawdlee og den amerikansk sangerinde Sophie Meiers, som han har lavet sangen ‘Lazy Eyes’ med.
Spotify: https://open.spotify.com/artist/6KIclyZuF2o55kSUaiRe5P
Soundcloud: https://soundcloud.com/robbing-smiles
nilas er en 22-årig producer fra Sønderborg.
Han er kendt for sine svævende beats og nærmest flødeagtige remixes som han, på sin Soundcloud, har fået stor succes med -især hans remix af Rihanna’s ’Work’, som har fået massiv succes med over 135.000 afspilninger på Soundcloud. Nilas’ tilgang til utallige nytænkende og innovative remixes og originaler, har landet ham spilletid på kanaler som DR P7 og BBC Radio 1 Xtra.
Stilen er sydlandsk, nutidig og oser af sex.
Spotify: https://open.spotify.com/artist/4RUdekrc3m0CsASsvUzyJV
Soundcloud: https://soundcloud.com/nilasmusic

Booking-gruppen til Radar_High arrangementerne består af 6 elever fra Aarhus Katedralskole og Aarhus Statsgymnasium, der alle har det til fælles, at de brænder for musik.

Back
Del på

Intet forsalg. Entré i døren: 10,- kr.