Sjakket 2.jpg

Sjakket (UDSOLGT!)

SJAKKET

Den dansksprogede rapgruppe ‘Sjakket’, udgiver, med fornyet energi, deres andet album “Skam & Afmagt” i foråret 2018. Det fejrer de med en række koncerter rundt om i landet, hvor de med deres syvmandsorkester, spiller håndspillet hiphop “som-vor-mor-lavede-det”.

Siden 2012 har Sjakket spillet til alt fra undergrunds-pop-up-fester, gade- og sommerfestivaller, opvarmningssæt, DJ-sets og selvstændige, selvpromoverede og -organiserede koncerter. Med udgivelsen af den nye plade, og udvidelsen af instrumenteringen med to nye medlemmer, markerer Sjakket en ny stil, hvor fokus er livekoncerter med livemusik.

Med et afsæt fra det nordligste Nordjylland, tager tekstuniverset udgangspunkt i overdramatisering af provinslivet, romantisering af småbysmentaliteten og knytter det til universitetsbyen- og studietiden i Aarhus. I en herlig blanding af akademisk tomsnak og landlig kaffeidyl henter musikken inspiration fra balkan, cumbia, dancehall og klassisk boom-bap hiphop.

SÜRE

Fra tunge doom-riff til liflige ska-rytmer. Fra tilbagelænede reggae-grooves til lyn-skarp, hårdtslående rap. Har du ikke hørt Süre før, garanteres du en musikalsk overraskelse når der spilles op til fest!

OP I RØG

Op I Røg er en Århus baseret rap gruppe, der har leveret sprød rap musik de seneste par år. Gruppen består af rappere og tekstforfattere Ato-L og Hodde, Nanna S. Mikkelsen på sang og sangskrivning og Aske AG på beats og produktion. Stilen er støvet og numrene varierer fra down tempo socialrealistisk rap til noget mere op tempo og positivt skrald.

Back