thevan2017_kasper_moeller_jensensteffen_westmark_

THE VAN + Electric Elephants + The Clever Leathers

The Blue Van løfter sløret for det nye projekt The Van, der netop har udgivet deres første single “P.O.P.”, en storsvingende, psykedelisk klingende rocksang hvor pigtrådsguitarerne, hammondorgelet, tamburinen og det flerstemmige kor får frit løb.

Steffen Westmark, Allan Villadsen, Søren Christensen og Per Jørgensen, bedre kendt som The Blue Van, har med deres nye projekt The Van søgt tilbage til udgangspunktet, hvor 4 knægte, i deres bedste alder, laver spontan musik sammen i øveren og får den ned på bånd med det samme. Det har været nødvendigt for bandet på et personligt plan at skabe en ny platform til denne mere umiddelbare skabelsesproces:

Trommeslager Per Jørgensen fortæller: “The Blue Van holder pause fra formel 1. Skræller malingen af og kører markræs og burnout bagved kvickly extra” og orgelbokser Søren Christensen uddyber: “Det her er ikke en frelst fuck the industry-manøvre, men derimod noget vi gør for vores egen personlige skyld og interesse”.
The Vans nye single hedder “P.O.P”, hvilket er en forkortelse for “Pool of Perception”, og udkommer på Iceberg Records. The Van tager på Danmarkturné til foråret, hvor de bl.a. rammer Radar.

Electric Elephants

Københavner-kvartetten Electric Elephants har gennem de seneste par år fået en
studie- og liveerfaring, der gør, at bandets spacede, psykedeliske univers, i den hårde
ende af rockskalaen, står knivskarpt, hvor selvtilliden stråler ud fra både scene og
højttalere.

Med rødder i nyere stoner-rock som Turn Me On Deadman og Kyuss, og med intuitiv
forståelse af magien i klassiske bands som Black Sabbath, Pink Floyd, T. Rex og Frank
Zappa har de skruet deres helt eget udtryk sammen, hvor den kreative opfindsomhed
er grænseløs i ord, lyd og billeder.

The Clever Leathers

Fire mand stort rockband med dansk, østrigsk og engelsk islæt. Med to engelske sangskriver, har bandet en ægte rå britisk rock attitude, bakket op af bluesagtige guitar riffs og fængende omkvæd.

Back