Warhaus1.jpg

Warhaus

Belgiske Warhaus er Balthazar-frontmanden Maarten Devolderes musikalske alter-ego, hvor han med Leonard Cohen-inspireret vokal leverer sange om had og kærlighed, som blander det romantiske med det brutale i dystre og samtidig smukke melodier.

Referencerne trækker tydeligt på store navne som Tom Waits, Serge Gainsbourg, Leonard Cohen og Nick Cave, blandet ind i Maarten Devolderes eget alt-jazz univers.

Sidste gang vi fik besøg af Balthazar-frontmanden Warhaus, var det foran et begejstret publikum og anmeldere. ”Der er ingen tvivl om, at Warhaus på denne aften sejrer stort” konkluderede GF Rocks anmelder.

Siden har solo-projektet slået rødder og bevæget sig mere mod et sammenspillet band. Debuten ”We Fucked a Flame Into Being” er blevet fuldt op af det mindst lige så fantastiske selvbetitlet album ”Warhaus”, som Maarten Devolderer skrev dels mens han var på tour, og dels isoleret i Kyrgystan, hvor hans eneste selskab var en lokal fårehyrde. Mens debuten var indspillet med Maarten selv på de fleste instrumenter, har han på den seneste plade taget live-bandet med i studiet, hvilket har gjort pladen mere legende og jammende, hvilket Warhaus også er kendt for at levere til deres koncerter.

Back
Del på

Forsalg via www.yourticket.dk

Billetpris er inkl. gebyr på 10. kr. Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.