hamferð-band-photo_lille

HAMFERÐ (FO) + SVARTMÁLM (FO)

Med et nyt album, Támsins likam, på vej via Metal Blade Records – udgives d. 12. januar 2018 -  og en monster tour med Downfall of Gaia, tegner 2018 til at blive et imponerende år for det Færøske doom orkester Hamferð.

Hamferð kombinerer et tungt og varieret lydbillede med det implicit melankolske i den færøske folkesjæl og frembringer deres eget lyriske musikunivers, der skaber interesse hos en bred skare af lyttere. Gruppens koncept understreges yderligere af deres inderlige, storslåede og forskelligartede optrædener, hvor musik, lyrik og omgivelser skaber deres helt egen helhed.

Ligeledes er Færøske Svartmálm på vej med deres debut album. Bandet fører den stolte og mørke metal tradition videre med deres blanding af doom/black metal og selv om de endnu ikke har udgivet noget officielt, så har de spillet i København til Blastbeast.dk’s showcase New Shit og til Spot Festival i 2017.

Nedenfor kan du se en episk live-version af Vráin, optaget i Thorshavns katedral.

 

Back