onbc_0887_2

ONBC + CATCH THE BREEZE + THE BOWDASHES

ONBC

ONBC er dreampop med mindelser om Low, Chris Isaak og Julee Cruise. ONBC er både intens og filmisk - det er de store, eviggyldige temaer som kærlighed, afsky og død, genoplivet i stemningsfuld indie pop, færdiggjort med smukke sfæriske vokalharmonier af ikke mindre end to kvindelige forsangere.

Alle fire bandmedlemmer er erfarne på den danske musikscene. Tanja Simonsen var dronningen af det legendariske danske indie pop band superheroes og senere Private. Mikkel Max og Camilla Florentz var begge i indie bandet epo-555, mens Ivan Petersen er i front for The Boombox Hearts. ONBC rejser sig fra asken af bandet Oliver North Boy Choir, der med tilføjelsen af Tanja, fuldender et Abba'sk line-up, med en blondine, en brunette og to skæggede herrer. Det er en klassiker!

”...en solplet med god plads til ringlende guitarer og smukke harmonier”. Politiken, 5 sange du skal høre lige nu, juni 2017

ONBC har over sommeren 2017 ligget i A-rotation med deres første single, Tombstone, på P6 i otte uger.

Catch The Breeze

Catch The Breeze fejrer udgivelsen af debutalbummet “Glow”!

Genremæssigt trækker Catch The Breeze på shoegaze, postpunk og art-rock. Med melodiske, støjende og sfæriske elementer fremmaner de en dynamisk, organisk og upoleret rock, hvor sangerens Aage Hedensteds dybe baryton kredser om lyriske temaer som storby, nat, længsel og forfængelighed.

Albummet udgives på Kundalini Records (DK) og udkommer den 16. marts 2018

The Bowdashes

The Bowdashes udgav i efteråret 2017 EP’en ‘Marrow’, og har siden rejst landet tyndt med deres støvede ørkenpunk og kvindelige urkraft.

Back