Bersærk.jpg

Bersærk + Black Swamp Water

Denne aften på Radar i Aarhus inviterer Bersærk indenfor til årets brag af en rockaften og følger op på de store og udsolgte koncerter i 2018.

TILBUD: Skal du til Royal Metal Fest på Radar/Voxhall/Atlas i weekenden d. 5.-6. april, kan du købe billetten til denne aften for 75,- kr. Ved køb af rabatbillet til 75,- skal der fremvises en gyldig partoutbillet til festivalen i døren.

 * * *
BERSÆRK

I 2012 fik Danmark den vilde ulv tilbage, og samme år opstod Bersærk!

Fans af Bersærk ved, at dette orkester er garant for et yderst potent og medrivende show, og publikum er kendt for at komme tilbage efter mere. Bandets intensitet er bestemt ikke blevet mindre over tid, og hver koncert leveres med en tilstedeværelse ud over det sædvanlige.

Det viste Bersærk også på Copenhell- festivalen, hvor de i sommers samlede et historisk stort publikum på Pandæmonium-scenen.

En koncert der har vakt genklang rundt i landet efterfølgende.
Bersærk har igennem de sidste seks år, i bedste hedningestil, brændt de danske spillesteder ned til grunden, og har med deres intense og energiske liveoptrædender, og medrivende, dansksprogede tekster, indtaget landet.

I 2018 udgav Bersærk deres andet fuldelængde album "Jernbyrd", efterfølgeren til det roste album ”Mulm” (2015). ”Jernbyrd” blev rigtig godt modtaget af både anmeldere og fans, og spilles i dag på radiostationer over hele verden. Albummet kom på gaden i marts 2018, og er et komplet billede af bandet, hvor de lige nu befinder sig mentalt og musikalsk. Tekstuniverset bevæger sig mellem nutid og saga, og forholder sig til samtiden fra et hedensk udgangspunkt.

Bersærk spiller tung, solid rock, og formår at komme ud over landets grænser, hvor deres budskab forstås og tages ind af fans så langt væk som Canada og Australien og har ligeledes tourneret rundt i Skandinavien.

Oplev lidt af stemningen fra det omtalte Copenhell-show her til lyden af ‘Tordensol’:

BLACK SWAMP WATER

Old school hard rock og heavy metal med klare referencer til bands som Black Sabbath, Ozzy og Corrosion of Conformity - og med et howdy! til den amerikanske sydstats rock scene.

Black Swamp Water er kurateret af Royal Metal Fest.

Skal du til Royal Metal Fest på Radar/Voxhall/Atlas i weekenden d. 5.-6. april, kan du købe billetten til denne aften for 75,- kr. Ved køb af rabatbillet til 75,- skal der fremvises en gyldig partoutbillet til festivalen i døren.

Back