YourTicket-Event-Radar-Lordag.png

NIVE NIELSEN & BREMER/MCCOY - MULTIKANALKONCERT PÅ RADAR

Genopdag den traditionelt håndspillede musik i en ny og avanceret elektronisk koncertoplevelse.

Denne aften på Radar kan du opleve den grønlandske sangerinde Nive Nielsen og jazz-duoen Bremer/McCoy i et helt særligt multikanal set-up med de to elektroniske musikere Sven Ejnar Fisker Langkjer og Mark Steensen.

Over fire aftner i hhv. Aarhus og Struer kan du komme ind og genopdage den traditionelt håndspillede musik i en ny og avanceret elektronisk koncertoplevelse. En række velkendte musikere bliver sat sammen med de to elektroniske musikere Sven Ejnar Fisker Langkjer og Mark Steensen, og sammen giver de allerede velkendt musik nyt liv i et 12 højttalers multikanals setup. Musikerne fremfører den musik, de hundredevis af gange har fremført live, men i dette set-up kræver det helt nye måder at tænke - og genopdage - deres musik, og samtidig giver det publikum en helt ny lytteoplevelse.

Som publikum bliver du placeret midt i rummet omringet af højttalere, mens det traditionelle orkester fremfører deres musik der samtidig processeres live af de to elektroniske musiker. Koncerterne bliver præsenteret over to aftener på Folkets Hus i Struer og to aftener på Radar i Aarhus - med to koncerter pr. aften.

Denne aften på Radar kan du opleve den grønlandske sangerinde Nive Nielsen og jazz-duoen Bremer/McCoy.

Nive Nielsen

Selv hvis du fik et hold af de bedste børnebogsforfattere i verden samlet, kunne de ikke skrive den grønlandske folk-pop sangerindes Nive Nielsen bedre, end hun selv har gjort: Den første koncert hun nogensinde spillede, var på nationalt tv foran Hendes Majestæt Dronning Margrethe; hun startede sin skuespiller karriere ved at spille overfor Colin Farrell i ’The New World’, fulgt op af en rolle i Ridley Scott-serien ’The Terror’; hun er Inuit – eller faktisk Inuk - og der er solskin døgnet rundt i sommermånederne der hvor hun bor.

Hendes track-record musikalsk er også imponerende: Nive Nielsen vandt i 2012 en IMA Independent Music Award i USA og blev nomineret til en Scandinavian Grammy, arbejdede sammen med Tchad Blake, Howe Gelb & John Parish and Friends fra indiebands som The Black Keys og Wolf Parade. Ja, den er god nok! Hvad der overrasker endnu mere er, at hendes forunderlige baggrund matcher så godt med hendes storytelling evner. Nogle gange blot antydet af hendes varme, rørende stemme. Undertiden kommer sangen ud som en retro ottendedelsnode, undertiden som en blød, barnagtig mumlen.

Bremer/McCoy

Duoen Bremer/McCoy er et unikt genremøde mellem reggae, Jan Johansson-inspirerede viser og meditativ modal-jazz i enkle og stemningsfyldte kompositioner. Et mildt, melankolsk og originalt udtryk har skaffet dem mange lovord og fans gennem udsolgte koncerter og tre anmelderroste udgivelser siden 2013.

På kontrabas står Jonathan Bremer der tidligere har samarbejdet med Mike Sheridan og Niels Lan Doky. Med jazzen som ryggrad leverer han melodier og smukke bastoner med stort teknisk overskud. Bag tangenterne sidder Morten McCoy, der har rødder i reggae-miljøet og gør sig bl.a. som kapelmester hos Raske Penge og Klumben.

Koncerterne er en del af festivalen GENOPDAG.

Multikanalkoncerterne kan opleves her:
Struer, Folkets Hus:
Onsdag 12. Juni: Marie Frank & Nive Nielsen
Torsdag 13. juni. Sonja Hald & Bremer/Mccoy + opførsel af “Optagethed” WE GO
Aarhus, Radar:
Fredag 14. Juni: Sonja Hald & Marie Frank
Lørdag 15. Juni: Marie Frank & Nive Nielsen

Arrangeret af og i samarbejde med:
Radar / Folkets Hus / DIEM - Dansk Institut for Elektroakkustisk Musik / Europæisk Kulturregion / WE GO / CAVI / Struer Tracks

Back