Astronaut+Motorique HJ.png

Astronaut + Motorique

Astronaut
Bandet  Astronaut  er  en  sjældenhed  nu til dags. De  har  taget  sig  tid  til  at  skabe  deres  helt  eget  univers.  Det  er  5  venner,  der  i  hele  deres  barndom  har  været  på  opdagelse  i  deres  fædres  vinylsamlinger,  og  derefter  fundet  hinanden. I  de  sidste  4  år,  som  studerende  på  konservatoriet  i  Århus,  har  bandet  mest  holdt  sig  bag  lukkede  døre,  har  kun  givet  få  offentlige  koncerter,  og  tilbragt  2  år  i  studier  rundt  omkring  i  verden,  med  visionen  om  et  debutalbum  fra  hjertet. Astronaut  har  nu  med  optrædender  på  bl.a.  SPOT,  Smukfest  og  Aros  Kunstmuseumopbygget  et  ry  for  at  levere ekstravagante og  opløftende  koncertoplevelser,  der  bringer  publikum  tilbage  til  70'ernes  og  80'ernes  luksuriøse  tidskapsel.

P6Beat  vært,  Carsten  Holm,  har  kastet  sin  kærlighed  på  bandets  charmernede  og  energifyldte  sangunivers  og  beskriver  bandet  som  “modige,  røddraperede  og  repræsentanter  for  den  romantiske  del  af  rocken". Bandet  indledte  i  2017  en  stadig  igangværende  indspilningsprocess  i  New  York  med  den  amerikanske  producer  Claudius  Mittendorfer,  der  har  arbejdet  med  navne  som  Interpol,  Franz  Ferdinand,  Muse  og  Arctic  Monkeys  -og  nu  kan  man  snart  forvente  at  få  et  indblik  i  musikken,  der  udspringer  heraf.

Debutalbum  udgives  i  foråret  2019

Motorique
Siden udsendelsen af sin første single er den nye københavnske trio, Motorique, blevet taget godt imod af både musikmedier og radiostationer; her roses bl.a. kontrasten mellem eksotiske strand-vibes og en drømmende, længselsfuld stemning.

Motorique debuterede i 2016 med singlen Surfer, som blev udgivet af Sound Of Copenhagen. Barometeret på P3, Bagerens Beatbox og Debut på P6 fik hurtigt øjnene op for singlen, der senere kom i fast rotation på P6 BEAT. Bandet er blevet rost af nationale og internationale musikmedier for sin tropiske, men dybsindige stil.

Motoriques lydunivers placerer sig mellem synthpop, krautrock, psykedelisk pop og 70’er funk. Melodiske synthesizere, maskinstramme beats og repeterende basgange kombineres med legesyge congas og svævende reverb-guitarer. Kompositionerne er stramme og kompakte, men lyden er alligevel levende og håndspillet med en forkærlighed for kitschede elementer som olietønder og billige plastic-keyboards. Det hele mixes til en farverig cocktail, der er legende og ekstremt dynamisk med plads til mørke, fordybelse og ironisk melankoli.

Back