visitorjosiah.jpg

Visitor Kane + Josiah Konder + Trader

Visitor Kane

Patrick Kociszeski, også kendt fra Less Win, crooner videre i soloprojektet Visitor Kane. På sit første album omfavnede Visitor Kane en verden af dunkel synth pop. Nu med et band i ryggen, er dørene slået op for en nyfunden kærlighed til den guitardrevne musik. 2019 vil blive året for flere singler og et nyt album.

Josiah Konder

Josiah Konder skildrer på deres debutalbum, ”Songs for the Stunned”, livet som en rutchetur af både glæde og smerte. Det københavnske rockband formår at komme hele følelsesregistret igennem via en dramaturgisk opbygget fortælling, hvor de gennem albummet rejser spørgsmålet om de store følelser, hvor de ikke kun tager de lyriske virkemidler i brug, men lader det skinne igennem i deres kompositioner og instrumentale stykker. Tilsammen giver det et indtryk af både elegance og et dynamisk brud.

Trader

Trader er et nyt rock band fra Aarhus, med en lyd der leder tankerne hen på Bay Area bands som Toner og Duster. Trader startede som et soloprojekt for forsanger og guitarist Anders Ahle, men blev hurtigt til et band bestående af fire tætte venner. Bandet har for nyligt udgivet deres debut, “Trader EP”, og flere udgivelser kan forventes i løbet af 2019.

Back