M Rexen.PNG

M. Rexen

M. Rexen har i løbet af et år etableret sig som en af Danmarks mest interessante nye artister. Med to albumudgivelser har han imponeret og udfordret både anmeldere og lyttere.

M. Rexen og hans band – the human shields – kalder deres genre wild style. De leverer live et uforudsigeligt og medrivende show båret af stor musikalitet og kærlighed; kærlighed til musikken, til hinanden og til publikum.
M. Rexen er globetrotter, third culture child og har hjemme alle og ingen steder. Han bygger instrumenter selv og har rejst og levet med trommefolk i Indien og Pakistan. I København bor han i en mongolsk yurt placeret på Christiania.

Til efteråret udgiver han sit 3. fuldlængdes album '..and they danced' og koncerten her på Radar er en del af hans første Danmarkstour. En unik mulighed for at opleve M. Rexen og hans ‘fremragende anarkistiske hippie gospel seance’ (Undertoner) i intime rammer.

Support: Mathias Winther

Den anmelderroste unge sanger og sangskriver Mathias Winther har skabt et navn for sig selv i den danske undergrund med sine medlevende og kompromisløse live optrædener.

Han er blevet kaldt den nye stemme på den danske scene, og ofte sammenlignet med artister som Thom Yorke og Jeff Buckley.

I 2017 vandt han ”Den Rytmiske Talentpris” og landede som nummer et på P3s Barometer-Listen. Sidste år udgav han det artistiske minialbum ’Sært Skarn’ i samarbejde med den prisvindende producer Dyre Gormsen og den visuelle artist Gustav Østerheden.

Lige nu arbejder Mathias Winther i sin autocamper på sit kommende fuldlængde album.

Back

Forsalg via www.yourticket.dk. Unummererede ståpladser.

Billetpris er inkl. billetgebyr på 10. kr. Der sælges billetter ved Radars indgang når dørene åbner, såfremt der ikke er udsolgt i forsalg.