Asger Schnack.jpg

Asger Schnack: Lyd+Litteratur i historisk perspektiv

STED: Vogn 1, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C
TID: Tirsdag 1. oktober fra kl. 19-21
ENTRÉ: Gratis

Som optakt til årets Lyd+Litteratur Festival 2019 der afholdes på Radar inviterer festivalen til foredrag med Asger Schnack om forbindelserne mellem lyd og litteratur i historisk perspektiv.

Kom og hør om nogle af forudsætningerne for nutidens eksperimenter, hvad angår mødet mellem lyd (musik) og litteratur (poesi). Asger Schnack vil fortælle om (dadaistiske) lyddigte, om jazz & poetry i USA og herhjemme og om andre udtryk og møder. Eksemplerne, han vil spille, er med sikkerhed sindsudvidende!

Du vil bl.a. kunne stifte bekendtskab med Hugo Ball, Raoul Hausmann, Kurt Schwitters, Johannes Weltzer, Kenneth Rexroth, Lawrence Ferlinghetti, Jack Kerouac, Allen Ginsberg, The Fugs, Per Højholt, Brian Eno, Dan Turèll, Peter Laugesen og Torben Ulrich & Søren Kjærgaard. Som sagt: m.fl.

OM ASGER SCHNACK
Asger Schnack (f. 1949) debuterede med digtsamlingen ”Øjeæbler” i 1967 og har senest udgivet ”Graffiti. Digte og skrift” (2017). Ved siden af sit forfattervirke har Schnack virket som forlagsredaktør samt formidler med et imponerende indblik i både dansk og udenlandsk musik og litteratur.

OM LYD+LITTERATUR FESTIVAL 2019
Lyd+Litteratur er en festival og udgivelsesrække i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst. Festivalen afvikles i samarbejde med Radar og finder sted den 4. til 5. oktober med følgende program på Radar:

FREDAG D. 4. OKTOBER:
20.30 Peter-Clement Woetmann & Mikkel Almholt
21.30 Silja Henderson & Excelsior
22.30 Hansn & Hoier
23.30 INTET ALTID
+ Forfatter-DJ Puk Qvortrup

LØRDAG D. 5. OKTOBER
20.30 William Kudahl
21.30 Lise Westzynthius & Bjørn Rasmussen
22.30 Peter-Clement Woetmann & Jaleh Negari
23.30 Katrine Stochholm & Det Vilde Band
+ Forfatter-DJ Louise Juhl Dalsgaad

På festivalen udstilles desuden Schweppenhäuser/Thomsen & Morten Søndergaards lydværk SPEOS, som er udgivet på unikke lydsten: https://www.speos.dk/shop

Billetpriser:
Begge dage: 150,- kr.
Fredag el. lørdag: 100,- kr.
Forsalg: https://www.yourticket.dk/arrangementer/3055/lydlitteratur-festival-2019/
Alle forsalgskøber modtager en gratis festivalplakat.

Foto: Sofie Amalie Klougart

Back