Anja_Jacobsen_-_photo_by_Dieter_Düvelmeyer.jpg

Frk. Jacobsen

Frk. Jacobsen er sangerinden, komponisten, trommeslageren og perkussionisten Anja Jacobsen, der i en årrække har tilhørt den eksperimentelle københavnske musikscene, blandt andet som medlem i gruppen Selvhenter og Valby Vokalgruppe, samt medstifter af kunstnerfælleskabet Eget Værelse.

I 2013 udkom hun med sit første soloalbum ’Lobsters’, der ifølge bloggen Passive/Aggressive smagte af både Steve Reich, Dirty Projectors og noget helt ukendt. På debutpladen spillede hun alle instrumenter selv, mens hun på opfølgeren, ’Thin Dry Sticks’ fra 2018, fik fuldt band bag sig bestående af Lars Bech Pilgaard (guitar), Lil Lacy (keyboards, kor, cello) og Nicolai Kaas Claesson (bas, cello), som alle bidrager med personlige og kreative musikalske inputs.

Inspirationenen til kompositionerne henter hun fra popmusik verden over og parrer det med det abstrakte og konceptuelle i form af fri improvisation og lydkunst. F.eks. i sangen “Stormen” fra ’Thin Dry Sticks’, hvori pop-producerede vokaler svæver over et brusende hav af fri impro og noise.

Så forvent en helt speciel oplevelse denne aften på Radar.

Back