YT_Cover_Tvivler_Purslane.png

Tvivler + Purslane *AFLYST*

Koncerten er aftlyst efter nedlukning af landets spillesteder frem til 4. januar 2021. Alle billetkøbere har fået direkte besked via vores billetudbyder Yourticket.

TVIVLER
Tvivler blev dannet i 2014 ud fra en ambition om at skrive hurtig, beskidt, vedkommende og voldsom musik. Den ambition blev i årene 2015 - 2017 udtrykt i udgivelsen af tre EP’er under titlen Negativ psykologi #1-3 og koncerter i Danmark, Tyskland, Frankrig, Tjekkiet og Slovakiet. I 2017 supportede Tvivler Dillinger Escape Plan, spillede på Roskilde festival og gik derefter i gang med at skrive, hvad der skulle blive til debutalbummet EGO (2020). 

Tvivler er:
Morten Ogstrup Nielsen (bas)
Thomas Feltheim (guitar)
Morten Clausen (trommer)
Thomas Burø (vokal)

PURSLANE

Aarhusianske Purslane begyndte at skrive musik i 2019. I maj 2020 udgav gruppen sin første EP ’S/T’, der spænder over desperat hardcore til dystopisk post-punk. Bandets soniske udtryk funderes i eksistensens tilbagevendende bittersøde melankoli, og bevæger sig sporadisk over i udbrud af vrede, fortvivlelse, og følelsen af opbrud.

Purslane er:
Niels Kroman (vokal)
Silas Andersen (bas)
Mads Bjerrum (guitar)
Andreas Frank (trommer)
Emil Lynggaard (guitar)

Vi følger de gældende retningslinjer for afholdelse af koncerter under Covid-19 restriktionerne, hvilket betyder, at denne koncert på nuværende tidspunkt er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Ændre restriktionerne sig i mellemtiden, vil disse blive justeret. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Retningslinjerne kan læses her og vil løbende blive opdateret.

Back