Mira.jpg

Mira Siegel

Dansk/Amerikanske Mira Siegel er komponist, sanger og sangskriver, hvis musik udforsker græn-selandet mellem den klassiske og rytmiske verden i en fantastisk og tidløs crossover - til denne koncert i en lille, men nærværende konstellation af musikere, der skærer sangene ned til benet. Her vil musikken og teksterne få lov til at stå selv, på skrøbelige, men faste ben.  

Med sin smukke, levende musik og tekst, lukker hun lytteren ind i et rum, hvor der er plads til at tænke og mærke efter i krop og sind. Et rum, hvor nye og gamle musiktraditioner mødes og udfor-skes med elementer fra folk, jazz og klassisk musik. I sine tekster tager hun fat i både store og små emner, stemninger og følelser, der rammer lytteren både hvor det gør ondt, og hvor det lindrer.

Miras fængslende sceneoptræden og sangenes dramatisk udtryk skaber tilsammen en stærk kon-certoplevelse som får publikum til at glemme verden udenfor – i en tid hvor det måske er meget godt.

BEMÆRK: Der sælges kun billetter i forsalg frem til døråbningstidspunktet, der er intet dørsalg til koncerten. Koncerten er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Overholdes anvisninger eller retningslinjer ikke, vil man blive bedt om at forlade stedet. Retningslinjerne vil blive sendt ud til billetkøbere sidst i juni og kan efterfølgende findes på Radarlive.dk.

Back