72616899_1730637113739057_1605454493162405888_o (1).jpg

EmmaDop *AFLYST*

Koncerten er aflyst.

Bandet skriver: Øvøvøvøvøvøvøvøvøvøvøvøv! Vi er desværre nødt til at aflyse vores kommende koncerter. Line er stadigvæk sat ud af spil pga en hjernerystelse og det lader ikke til at gå over foreløbig. Vi havde fandme glædet os til at spille for jer og tak til alle der har købt billet!

EmmaDop eksploderer i kaos, kærlighed, kanoner og total teenage-lykke!

Der bliver åbnet op for et kæmpestort lydunivers og iørefaldende sange, når den århusianske trio gæster Radar​ og giver deres bud på ny, energisk popmusik. I efteråret 2019 udgav EmmaDop deres to første singler som indkapsler bandets stræben efter højt til loftet, punchy beats og medrivende omkvæd.

Vidundergrunden på P3 beskriver debutsinglen ​'Fitness'​ som ​“Indiepop der spiller på de helt store tangenter.” - “...et fuldstændig vanvittigt lydlandskab”

På Emmadops nyeste single ​'Uppercut'​ eksploderer de i kaos, kærlighed, kanoner og total teenage-lykke! Her skinner Line Søndergaards udtryksfulde vokal og evne til at skabe unikke og fængende melodier, tydeligt igennem bandets massive 80’er inspirerede lyd.

‘Uppercut er et sammensurium af kærlighed og konflikt - lige der hvor forelskelsen opstår - i et stort kaos af dilemmaer, følelser, mavefornemmelser og frustration - forelskelsen gør en manisk og man er helt ude af stand til at styre sig selv og sine følelser, og så - SMASH! KAPOW! BOOM!’ siger forsangeren selv om singlen.

Trioen har optrådt på blandt andet Uhørt festival og Spot Festival.

 

Koncerten er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Retningslinjerne kan findes på www.radarlive.dk.

Back