GirlsInAirport_bandpic2.jpg

Girls In Airports *UDSOLGT*

Koncerten er udsolgt.

Girls In Airports gæster Radar til oktober! Med ny musik i bagagen dykker de fem musikere i bandet Girls in Airports ind i sig selv og ned i musikken. Som noget nyt er melodierne ikke bærende i musikken, men optræder i stedet som kollektive forløb, der afspejler sindets bevægelser mellem lys og mørke, liv og død, optimisme og mismod.

Musikken er skabt ud fra en indre nødvendighed og markerer en frisættelse af bandets lyd, hvor ideerne pibler frem på en måde, der er ny i bandets musik. Lyduniverset er en videreudvikling af bandets genreløse lyd, men bevæger sig mod mere udsvævende passager og psykedeliske stemninger.

Musikken tager kompositoriske vandringer i sindet og åbner op for en eksistentiel abstraktion, der afspejler, hvordan de fem bandmedlemmer i mødet med musikken dykker ned i noget, der er større end dem selv og transcenderer dem fra et jeg til et vi. Med en mindre melodisk lyd og en mætning af følelser, stemninger og selvstændige fortællinger tages lytteren med på denne rejse ind i musikken og ind i sig selv.

Det danske band Girls in Airports er bosat i København og er en af få unge, danske indie-jazzbands, som er lykkes med at slå igennem i udlandet. I Tyskland repræsenteres de af landets førende bookingselskab og spiller for fyldte koncertsale, hvor end de kommer hen. Deres musik er tidligere udgivet på det toneangivende britiske label Edition Records, heriblandt albummet ’Live’ fra 2017. Bandet har turneret i lande som USA, Kina, Brasilien, og i det meste af Europa.

Bandet består af:
Martin Stender - saxofon og fløjte
Lars Greve - saxofon og klarinet
Mathias Holm - keyboard
Victor Dybbroe - perkussion
Anders Vestergaard - tromme

Vi følger de gældende retningslinjer for afholdelse af koncerter under Covid-19 restriktionerne, hvilket betyder, at denne koncert på nuværende tidspunkt er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Ændre restriktionerne sig i mellemtiden, vil disse blive justeret. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Retningslinjerne kan læses her og vil løbende blive opdateret.

Back