Skærmbillede 2024-03-06 kl. 12.15.18.png

Falk Festival

Oplev det danske vækstlag fredag den 19. april 2024 til den første udgave af Falk Festival.

1 dag // 3 venues // 13 koncerter // din billet gælder til alle tre venues hele aftenen. 

Falk Festival inviterer alle musikinteresserede aarhusianere til en endagsfestival med fokus på vækstlag, undergrund, subgenre og kunst. Formålet er at skabe en platform, hvor lokalmiljøet har mulighed for at få øjnene op for en masse af den musik, de ikke anede, de havde brug for i deres liv. Festivalen er støttet af Dansk Musiker Forbund og Aarhus Kommune, og finder sted på Turkis, Institut for X og Radar.

Gør dig klar til at få udvidet din horisont.
___________

PROGRAM

Radar
18:00 - DØRENE ÅBNER 

18:45 - Arko & The Guest House 
20:00 - Støv 
21:30 - MERRY
22:45 - Shrugs

TAK FOR I AFTEN - 23:45

Turkis
17:00 - DØRENE ÅBNER

17:30 - Koshi Waza 
19:00 - Palads 
20:30 - Leeek 
22:00 - Woodhouse 
23:30 - DJ Namdori 

TAK FOR I AFTEN - 01:00

Institut for X
17:30 - DØRENE ÅBNER

18:30 - Omvændt 
20:00 - Albatrods 
21:30 - Ani Even 
23:00 - Wash Your Dirty Money With My Art 

TAK FOR I AFTEN - 00:30

_______________________

OPLEV

Albatrods (Venue: Institut for X)
Dansksproget musik som med fængende melodier og legende instrumentering spiller op til bevægelse af krop og sind. Albatrods protesterer imod det nyttige og effektive samfund i et umiddelbart og nærværende sprog. Her bliver komplekse følelser om tilværelsen foldet ind i et tæppe af finurlige og varme toner, inspireret af 70’er folkrock, drømmende dreampop og bidende indierock. Lyden er både håbefuld som forårets spiren og længselsfuld som efterårets forfald, og med denne dobbelthed peger Albatrods på det vigtigste i vores hverdag og relationer: blidheden og varmen.

Ani Even (Venue: Institut for X)
Den elektroniske lydrejsende væver følelsesladet narrativ ind i pulserende synths ledsaget af gregorianske munkekor, valsede pads og rungende bas. Fra København transcenderer Anis musik grænser, fusionerer industrielle, elektroniske og folk-pop påvirkninger. Glæd dig til en oplevelse i det elektronisk eksperimentelle.

Arko & The Guest House (Venue: Radar)
Arko er frontmand Mathias Rasmussens kunstneriske alter-ego, suppleret af hans mørke, støjende og fuldt ud distortede band. Man kan med fint belæg kalde projektet for en kropsliggørelse af bæstet i os - eller måske endda for det ultimative opgør mod det. Med tekster centreret om begær, afhængighed og skam, et lydunivers som kan være lige så upoleret og hårdt, som det kan være atmosfærisk. Og med en leadvokal der er lige så ekspressiv, som den er indebrændt, besidder Arko & the Guest House både punkens aggression og potens. Ambitionen er at skabe den personlige og poetiske fortælling, som vi kender den fra de store lyrikere indenfor folkmusikken.

Koshi Waza (Venue: Turkis)
Koshi Waza er en aarhusiansk kvartet, der søger at forene groovy beats med poppede melodier i legende instrumental jazzmusik.

Leeek (Venue: Turkis)
Leeek har fundet en solid plads mellem danseskoene i discolysets skær på alverdens dunkle dansegulve. Deres lyd findes på et spektrum mellem funky r&b og lækker indie pop.

Namdori (Venue: Turkis)
DJ and dance time! Gør dig klar til bevægelse, good vibes og afro-house. Kom og dans til nøje håndplukkede numre med rytme og fed energi, og lad dig indhylle i Namdoris magi. Med elektronisk fortryllelse og fuldstændig frakobling af bekymringer, er Namdoris sets en transcendent fejring af rytme og forening mellem krop og musikkens smittende energi.

Omvændt (Venue: Institut for X)
Med stærke tekster, knivskarpe produktioner og episke guitarsoloer skiller det aarhusianske indieband Omvændt sig ud, og gør sig klar til at sætte deres præg på den danske musikscene. Omvændt spiller for de lange nætter, de smukke aftener og de kærlige øjeblikke. Det er energisk og dybfølt på én og samme tid. Alt musikken er selvskrevet, og kommer direkte fra de unge drenges sjæl.

Palads (Venue: Turkis)
Med afsæt i verdensmusikken hiver Palads i musiske tråde fra adskillige verdenshjørner, og de væves sammen til originale kompositioner. Otte blomstrende musikere smelter sammen, og bliver til én mægtig musisk krop. Lad dig føre ved hånden ind i et unikt sonisk eventyr.

Støv (Venue: Radar)
Støv er en sekstet fra Aarhus, der spiller alternativ rock. De blander en bred vifte af tonaliteter fra indie-folk og videre mod drømmende, dansable postrock lydlandskaber, jazzet improvisation og stemningsbaseret atmosfærer. De skaber deres fortællinger ud fra sanser såvel som narrativer. Musikken omfavner teksterne som et varmt, inkluderende tæppe med blidt klingende guitarstøj, legende melodier fra saxofon, jordnær og dansabel bas samt intensitet og dynamik fra trommer.

Shrugs (Venue: Radar)
Shrugs is a Danish-Argentinian band that invites the audience into a contrast-filled and intriguing musical universe. Emily Conlon’s bright and innocent lead vocals summon melancholic while playful images to mind. Energetic guitar riffs and hard-hitting drums combined with Conlon's vocals create a captivating sound that evokes memories of a 2000s teenage bedroom, which stand out as an ambivalent reminder that even across life's profound transformations, a residual remains still.

Merry (Venue: Radar)
Med hendes dragende performance søger hun at udforske alle de subtile gnister, der opstår mellem dig og mig. Sangene er blevet til i en periode af Merrys liv, hvor livet allermest føltes som en våd kold klud mod kinden. De handler om at finde tilbage til ejerskabsfornemmelsen over sin egen krop, glæden og lykken i dét at være sig selv, helt alene. Med en rebelsk tilgang til hvordan man skriver akkordprogressioner, skaber Merry et kontrastfyldt og smukt lydunivers, når hun legende svæver imellem det eksplosive og det helt intime. 

Wash Your Dirty Money With My Art (Venue: Institut for X)
Glæd jer til WYDMWMY – et atypisk band. Michael Vitus og Tobias Kiel, de to kunstnere i duoen, eksperimenterer med og har udgivet musik inden for flere genrer. Fra Det neoklassiske klavermusik over pop til generative modularmusik og benhård techno. Deres musik har haft airplay på P1, P3 og P4, så kridt danseskoene og træk i technotøjet, når WYDMEMY kommer til smilets by, og leverer elektrisk fest.

Woodhouse (Venue: Turkis)
En symbiose af jazz, hip hop, R&B og neo soul. Resultatet er en energifyldt musikoplevelse og en invitation til at lade hovedet nikke og kroppen bevæge sig i harmonisk samspil med bandets pulserende rytmer.

Back