Notwist-16_©Johannes Maria Haslinger.jpg
Fotograf: Johannes Maria Haslinger

The Notwist

Legendariske The Notwist bringer succesalbummet Vertigo Days til live på Radar.

Hvis du er fan af tyske The Notwist, så er der dømt mødepligt, når de den 10. oktober 2024 lægger vejen forbi Radar på deres kommende europaturné. Kender du ikke til deres musik, så er de måske på tide at udforske deres alsidige univers.

I 2021 udgav de Vertigo Days, og det er netop det kritikerroste album, der er omdrejningspunktet for den turné, der blandt andet bringer dem forbi spillesteder i London, Rom, Salzburg, Glasgow og altså også Radar i Aarhus.

Vertigo Days modtog flotte anmeldelser – blandt andet af Heather Phares, der for AllMusic skrev:

”Rækkevidden på Vertigo Days klæder The Notwist. Når alt kommer til alt, så har de altid været svære at kategorisere, men de har sjældent lydt så afslappede og spontane, som de gør her. Albummets omfang er så stort, at dets mindre øjeblikke sagtens kunne forsvinde, men detaljerne er lige så mindeværdige som de brede strøg.”

The Notwist er kendte for at arbejde videre med musikken i livesammenhæng efter den er udgivet, så forbered dig på at bliver overrasket, underholdt og blæst omkuld, når de indtager scenen.

Indierockbandet blev dannet i 1989, og har sidenhen bevæget sig gennem adskillelige musikalske genrer, selvom de altid har opretholdt et nogenlunde stabilt lineup. Deres tidlige udgivelser bevægede sig fra heavy metal til mørk indie rock, og flere af deres senere udgivelser har været stærkt influerede af den elektroniske scene.

Du kan se frem til en helt unik musikalsk oplevelse på Radar.

Vi glæder os til at se dig <3

Back