skrallebang-2018

Børnekoncerter

For børn i alderen 3-6 år og deres voksne følgesvende

Foto: Kim Song Sternkopf / Radar

SKRALLEBANG består af musikerne Nana Bang Kirkegaard og Søren Jensen.

Engang for længe, længe siden døbte de sig selv SKRALLEBANG, og de spiller i dag mere end 120 aktive børnekoncerter hvert år. I april 2021 udkom SKRALLEBANGs anden udgivelse SKRALLEBANG og børnebøgerne.

”Vi vil gerne videreformidle vores glæde for musik, sang, bevægelse, leg, og for de gode fortællinger. Vi har de seneste år arbejdet en del ud fra eventyr og børnebøger, og sammensat flere temakoncerter med fortællingerne som omdrejningspunkt. Vi brænder for at levere anderledes børnemusik på rigtige instrumenter og på grej, der har samme kvalitet, som det de voksne kræver, når de går til koncert. Ikke mindst derfor er samarbejdet med Radar genialt”, siger de to musikere fra Skrallebang.

Alle koncerterne afvikles på Radars 360 graders scene, Hvilket giver børn og voksne mulighed for at gå hele vejen rundt om scenen, der er placeret midt i koncertrummet. Dette medvirker til at give en anderledes oplevelse af både musik, rum og lys.

Radar har præsenteret børnekoncerter med Skrallebang siden 2017. Gældende for alle koncerterne er, at børnene har mulighed for at deltage aktivt, både i flok foran scenen, men inddrages også aktivt via historiefortælling, udklædning og konstant pingpong med musikerne Nana og Søren på scenen.

Kommende koncerter:

Tirsdag den 26 september 2023
Tag på "skovtur" med Nana og Søren fra Skrallebang.

Tirsdag den 24. november 2023
Det bliver (u)hyggeligt, da Halloween er lige om hjørnet.
(+ gæstemusiker)

Tirsdag den 28. november 2023
Det dufter af jul. SKRALLEBANG lover stjernedrys og julestemning.
(+ gæstemusiker)

Alle fire koncerter afholdes i Radars koncertsal på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C. Her er garderobe og toiletfaciliteter, der kan frit benyttes. Koncerterne varer 60 minutter, og salen vil efter hver forevisning være åben, hvor institutionerne er velkomne til at blive hængende og f.eks. spise medbragte madpakker.

Det praktiske

BILLETTER

Institutioner

500 kr. for cirka 20 børn + voksne. Der sendes en faktura til institutionen.
Billetter købes ved at skrive til kontakt@radarlive.dk.
HUSK at der kan søges støtte til arrangementer som disse gennem ULF i Aarhus.

Private

50 kr. per person og børn under 2 år har gratis adgang. Billetter købes i døren.

DATOER

Dørene åbner kl. 9.30 og koncerterne starter kl. 10.00.

Tirsdag 26. september 2023
Tirsdag 24. oktober 2023
Tirsdag 28. november 2023

MERE INFORMATION

Alle er velkomne til at kontakte Radar for yderligere information
Tlf.: 8676 0344
Mail: kontakt@radarlive.dk

SKRALLEBANG spiller omkring 120 koncerter om året, fungerer som gæstelærere i forbindelse med musicalopsætning på flere skoler, og de afholder inspirationskurser for pædagoger, indskolingslærere, DGI og dagplejere. De har desuden stor erfaring i arbejdet med specialinstitutioner.
Læs mere på om Skrallebang på www.skrallebang.dk

Radar er et regionalt spillested i Aarhus Kommune. Radar afholder årligt 105 koncerter med særligt fokus på det eksperimenterende, det alternative og på nichegenrer.

Back