Bar.jpg

Ledig stilling: baransvarlig

- deltids-/studiejob

Offentliggjort 19.06.2018

Efter sommerferien skal vi desværre sige farvel til den ene af vores to baransvarlige. Derfor søger vi en ny kollega, der i tæt samarbejde med den anden baransvarlige skal stå i spidsen for vores bar/dør-crew, der består af ca. 30 frivillige.

På Radar præsenterer vi årligt omkring 110 koncerter. Vores mål er at præsentere det midtjyske musikpublikum for et spændende og udfordrende udsnit af både danske og internationale artister i de perfekte rammer, som du som baransvarlig skal være med til at skabe.

De mange frivillige på Radar spiller en essentiel rolle for den daglige drift. Så ud over at sprede god stemning blandt kollegaer og gæster, prioriterer vi meget højt, at du kan indgå i det sociale netværk, der er blandt de frivillige, og forstår, hvad det er der driver dem. At du kan være en barchef, der kan lede og motivere de frivillige, og at du er en, de kan respektere, stole på og få opbakning fra. Samtidig skal du som baransvarlig løse følgende opgaver:

  • Generel drift og udvikling af bar
  • Ansvarlig under afvikling af koncerter
  • Kasseopgørelse efter arrangementer
  • Deltage i kontormøde hver anden uge (det foregår i dagtimerne)
  • Løbende opgaver som f.eks. bestilling af varer, lagerstatus, koordinering med kontorpersonalet ift. de forskellige arrangementer, planlægge arrangementer for de frivillige.

Ansættelse og oplæring skal ske fra 1. september, og vi forventer, at du kan være tilknyttet Radar minimum to år frem. Derudover gælder følgende ansættelsesvilkår:

Arbejdstiderne er svingende, og kan være alle ugens dage, men de fleste vagter ligger tors.-lør. ca. kl. 19.00-02.00, hovedparten af koncerter ligger fra medio januar-medio juni + august-medio december.

På årsplan er der cirka 110 barvagter, der skal fordeles mellem de to baransvarlige.

Man aflønnes pr. vagt, og der indbetales feriepenge til Feriekonto

Vi forventer, at du besidder følgende kvalifikationer:

  • Det er helt afgørende, at du er god til at samarbejde
  • Kan bevare roen i travle situationer
  • Har øje for de små detaljer selvom musikken spiller højt
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Ønsker at engagere dig i Radars drift og udvikling
  • Har erfaring fra job i kulturlivet og/eller bar-/restaurationsbranchen

 

Hvis det passer på dig, så kan vi tilbyde:

  • En spændende arbejdsplads i konstant udvikling
  • Et afvekslende job i et ungt miljø
  • Mulighed for at deltage aktivt i udviklingen af Radars projekter og programudvikling
  • En arbejdsplads med en flad struktur og altid en livlig debat

 

Ansøgningsfristen er torsdag 19. juli, og der vil blive afholdt samtaler i uge 34.

Ansøgninger skal sendes til job @ radarlive.dk

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte spillestedsleder Mia Holm på tlf. 5070 1671 (træffes ikke i uge 28).

Back