Skammens-Foto.jpg

En gryderet af gammeldaws Skammens Vogn’sk og ny nøgenhed

Interview med Nikolaj Zeuthen og Oliver Hoiness / Skammens Vogn

Af Marie Lerche

Der er gået to år, siden Skammens Vogn udgav deres femte og roste album Musik og drøm. Mere end to år siden den originale besætning med Nikolaj Zeuthen, Oliver Hoiness og Jakob Millung har været samlet på scenen. Og så er det hele syv år siden, at det fulde orkester sidst gav los til Lyd+Litteratur Festival i 2013. I år ser vi derfor også ekstra meget frem til fredag aften d. 2. oktober, hvor Skammens Vogn ruller ind på RADAR med hits fra bagkataloget og for første gang lufter splinternye sange fra deres kommende album, KUNST OG ROCK, der lander i det nye år.

Lyd+Litteratur har i den forbindelse talt med Nikolaj Zeuthen, tekstforfatter og forsanger, og Oliver Hoiness, guitarist. Om at nikke bagud og tage traditioner på sig, samtidig med at man bevæger sig længere og længere væk fra den generiske kassetænkning. Og ikke mindst om KUNST OG ROCK som en plade, der netop trækker tråde tilbage til det tidlige Skammens Vogn – men også viser en ny og mere nøgen side af bandet.

”Der er nogle ting ved den her plade, som peger lidt tilbage, og hvor vi selv har siddet og skreget af grin og tænkt på, at det faktisk lød som os selv for mange år siden. Og i et meget positivt aspekt af det, er det egentlig bare sjovt at se os selv være meget legende. Det kan man sige, vi altid har været,” fortæller Oliver.

”Samtidig er der også en bevægelse, som peger imod, at vi klæder os lidt mere af. Der er en dybde, som ikke er pakket så meget ind. Og det er egentlig ikke fordi, det nogensinde har været intentionen at pakke noget ind, for vi laver jo bare det, vi føler. Nogle af sangene på KUNST OG ROCK står bare mere nøgne, end de har gjort før. Udtrykket i dem.”

Pladen har været et godt stykke tid undervejs, så der har også været plads til og rum for udvikling. Trommeslager Jakob Millung bor for eksempel i Columbia, så sangene sendes frem og tilbage, og i det hele taget er Skammens Vogn jo ikke et band, der ”bare lige går i studiet og laver en plade på en uge.” Den legende, skabende proces er essentiel for bandet, og som Oliver også beskriver det: ”Tingene får lov til at ligge og syde i en gryde i noget tid, og man smager den til. Og det virker, man når at lytte meget til musikken – hvilket jo både er godt og skidt. Men på den positive side får man jo til sidst kondenseret det ud, man synes, er den bedste ret.”

 

Et band der stiller spørgsmål

Titlen KUNST OG ROCK smager da også umiddelbart af en masse forskelligt: Nostalgi, dikotomi, sammenligning. Der ligger dog ikke en masse diskussioner bag titlen som sådan, fortæller de, for netop dynamikken og muligheden for at pege i mange forskellige retninger er en del af DNA’en i Skammens Vogn. Og her kommer snakken ind på den længselsfuldhed mod tidligere tiders impulsivitet, som også kommer til udtryk gennem titelsangen ’Kunst og rock’. Nikolaj fortæller:

”Omkvædet, eller første linje, er: ’Kan du huske, da vi blev skøre af kunst og rock.’ Der ligger alle mulige betydninger i det, men én betydning, der er i den sang, er en længsel efter et naivt udgangspunkt. Hvor man bare kunne trippe for vildt over noget.”

”Der er en linje, der siger: ’Vi faldt i vandet, tændte ild til ting, vi kunne ikke få nok.’ Jeg tror, at én af de ting, jeg tænkte på, da jeg skrev det, var et kunstprojekt, vi deltog i med en kunstgruppe, der hedder Parfume. De lavede et stort projekt i Københavns havn, hvor de byggede ting ude i vandet, folk kunne låne vandcykler og skrive historier om det, de oplevede, og alting var meget spontant. Vi spillede også en koncert der, hvor publikum stod ude i vandet på nogle øer, og vi stod inde på land på en hjemmebygget scene. Og folk faldt netop lidt i vandet, og de havde det helt vildt. Der ligger også et eller andet tilbageblik i det, måske.”

Og Oliver uddyber: ”Det interessante ved titler er jo også, at de kan pege bagud på noget, som har været i fortiden. Musik og drøm [det seneste album fra 2018, red.] er stadig noget, som resonerer i os, og sådan har jeg det også med KUNST OG ROCK. At der hele tiden vil blive ved med at komme tilføjelser til det begreb, og særligt når vi går ud og spiller musikken.”

”På den måde er vi jo nok mere et band, der stiller spørgsmål, end et band, der giver svar. Titler er også noget, der bliver sendt ud – og så må vi se på, hvad fanden det bliver til,” tilføjer han med et smil.

 

Gamle traditioner og new age-hvalsang

Èn dynamik er altså tilbageblikket på bandet selv. Men Skammens Vogn er også meget bevidste om selve den tradition, de er vokset ud af – og nu måske længere væk fra. Hvor der i bandets tidlige år var en tungere ’poetisk-litterær’ tilknytning, har der også været interne snakke om gerne at ville vokse i retning af ’bare’ at være et band på mere konventionel vis. Eller måske snarere: en lyst til at bevæge sig frit mellem – eller fri for – kunstnerisk kassetænkning. Som Oliver forklarer det:

”Jeg tror, der er en form for evolutionær retning for mennesket og kulturen imod, at alt kommer ned i en stor smeltedigel. Og der tror jeg – ikke for at sige, at vi er længere fremme end andre – at vi ikke eksisterer så meget i de der kasser længere, i vores hoveder. Jazz and poetry var noget, der var nyt og spændende. Nu virker det pludselig ret gammeldags at tænke på. Der er sket vildt meget, og folk laver alt muligt. Alt er i et grænseland. Nogle gange er det kun vores sprog, der holder os nede på et eller andet plan, fordi kulturen og musiklivet rummer meget mere end de der ord, man kan sætte på det.”

Nikolaj indskyder: ”Samtidig er der også en anden ting, som vi er meget bevidste om i bandet. At den leg, vi leger, har en kæmpestor og lang tradition. Det ligger også i titlen KUNST OG ROCK. Det er også et nik bagud til alle forfædre og formødre, der har leget den leg og åbnet nogle døre og udvidet et rum, som vi nu kan prøve at finde en ekstra lillebitte udvidelse af. Et lille hjørne, hvor vi står. Så det er også et kærligt blik tilbage i tiden, på traditionen.”

På det seneste Skammens Vogn-album, Musik og drøm, kan man også finde et væld af referencer til danske musikere og lyrikere samt eksperimenterende parafraser over sange som ”Jeg ved en lærkerede” og ”Solen er så rød, mor”, der i hænderne på Skammens Vogn glider ubesværet og overbevisende ind i bandets særegne tekst- og lydunivers.

Som Nikolaj også fortsætter:

 ”Det, jeg synes, der bliver ved med at være sjovt ved det her band er, at jeg kan skrive en sang herhjemme med nogle sangmelodier og tekster, og så sender jeg det eller kommer ned og indspiller det i Olivers køkken. Og så starter der ligesom en leg, hvor sangen er en eller anden lille modellervoksklump… og derfra tager Oliver og Jakob den steder hen, som jeg aldrig kunne have forestillet mig. Jeg kommer måske med noget, jeg føler er en bluessang, og så ender det som et eller andet new age-hvalmusik. Den leg, den er vi åbenbart alle tre stadigvæk meget optagede af og kan tage meget alvorligt.”

Lyd+Litteratur glæder sig meget til at kunne præsentere legen og impulsiviteten, alvoren og længslen på scenen med Skammens Vogn – sammen med den karakteristiske finurlighed, humor og energi, som bandet alle dage har inkarneret og gjort til deres helt egen.

Skammens Vogn kan opleves live fredag aften d. 2. oktober på Lyd+Litteratur Festival 2020.

Back