Radar2.jpg

Radar forbliver nedlukket resten af januar

Publiceret: 14-01-2022 kl. 12.50

I dialog med artisterne har Radar valgt at forsætte nedlukningen resten af januar, da det ikke har været muligt at finde en tilfredsstillende løsning på gennemføring af de planlagte koncerter under de kommende restriktioner, der træder i kraft fra 16. januar.

Spillestedsleder Mia Holm fortæller om beslutningen:

”Det har været en rigtig svær beslutning, da vi virkelig ser frem til at genåbne. Men de nye restriktioner gør det svært for Radar og artisterne at gennemføre koncerterne kunstnerisk som ønsket. Samtidig mener vi ikke, at det er de forhold, som publikum ønsker at opleve live musik under i øjeblikket”.

Under de kommende restriktioner skal alle koncerter afvikles som siddekoncerter med arealkrav, hvilket skærer Radars kapacitet ned fra 300 til 60.

Restriktionerne gælder frem til 31. januar.

De berørte koncerter er:

The Awesome Welles (22. januar)
Prisma (27. januar)
Junglelyd (28. januar)
Rigmor (29. januar)

Alle billetkøbere til ovennævnte koncerter har fået besked om refundering direkte fra billetudbyderen. Hvor det er muligt, arbejder Radar og artisterne på nye koncertdatoer senere på året. Hold dig opdateret via vores koncertkalender.

Back