000001270016.jpg

Kom ind i varmen til Vinterjazz 2026

Vi har fem geniale navne på plakaten i februar, som allesammen præsenteres i samarbejde med Vinterjazz 2026.

Vinterjazz er en landsdækkende musikfestival, som har eksisteret siden 2001 og foregår hvert år i februar. Festivalen strækker sig over 25 dage og rummer cirka 600 koncerter fordelt på flere end 180 spillesteder og arrangører fra Skagen til Svaneke. Til Vinterjazz har du mulighed for at møde internationale stjerner på turné, nye danske prisvindende projekter og koncerttemaer som Jazz for Kids, Something Else, Future Sound of Jazz og meget mere. 

Vinterjazz er en helt speciel musikbegivenhed. Festivalen er et nationalt sammenskudsgilde mellem spillesteder og arrangører, musikere og publikum, de store byer og udkantsdanmark – et nationalt initiativ, som er skabt og finder sted lokalt.

Radar har været en del af Vinterjazz siden 2017, og vi glæder os til endnu en gang at præsentere dig for et helt fænomenalt program. 

Til Vinterjazz på Radar i 2026 kan du opleve: 

Bushbabies // 5. februar

Lueenas // 6. februar

Anna Roemer With Strings // 12. februar

Oilly Wallace // 21. februar

Autometer // 26. februar

Back