BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-34.jpg

BEFORE EVE: Da Radar blev fødested for en ny skabelsesmyte

I august havde vi besøg af Karin Grand og et helt fantastisk hold af både musikere, dansere og designere, der indtog Radars koncertsal til skabelsen af det impressionistiske værk Before Eve.

Som netværksscene for udvikling af tværæstetisk kunst åbner vi dørene for særlige projekter et par gange om året. Lige efter sommerferien betød det, at multikunstner, instruktør og cand.mag. i filmvidenskab Karin Grand slog lejr på Radar, og brugte tre uger i selskab med os og en række fantastiske, forskellige kunstnere, der var med til at bringe det impressionistiske værk Before Eve fra tanke, proces og noder til et mere håndgribeligt og delbart produkt.

For os, der arbejder på Radar, er det inspirerende og vidunderligt at være vidne til den kreative udvikling, der ved hjælp af rum til at være og tid til at mærke, går fra tegnebræt til proces, og stille og roligt får vinger.

Processen kulminerede, da Radar blev forvandlet til ramme for skabelsesmyten om den rå og rebelske 1st lady på jorden “Lily” fredag den 29. august, og tiltrak et dejligt stort og nysgerrigt publikum. Med udgangspunkt i det musikalsk værk af Virginie Aster skrevet til violin og afrikansk tromme arbejdede Karin Grand blandt andet sammen med koreograf og danser Julienne Doko, violinist Ian van Rensburg, percussionist Marius Paschke og designer Jessica Skov.

Vores fotograf Rolf Meldgaard var på pletten og tog nogle fantastiske billeder fra visningen, som du kan se her. Læs mere om Karin Grand og Before Eve længere nede.

BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-01.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-04.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-07.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-08.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-10.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-13.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-20.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-22.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-26.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-30.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-32.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-34.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-35.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-36.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-42.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-43.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-46.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-53.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-54.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-55.jpg
BeforeEve_Radar290825_Rolfmeldgaard-69.jpg

Instruktion, koreografi og performance: Karin Grand

Koreografi og dans/performance: Julienne Doko

Komponist: Virginie Aster

Violin: Ian van Rensburg

Percussion: Marius Paschke

Kostume: Jessica Skov

Scenografisk konsulent: Jonas Kjeldgaard Sørensen

Lys & Lyd: Rolf Grove

Video: Katharina Ya og Karin Grand

Foto: Rolf Meldgaard

Støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje.

Om Karin Grand

Karin Grand er multikunstner, instruktør og cand.mag. i filmvidenskab med en tværæstetisk praksis, der bevæger sig mellem scenekunst, video, litteratur og musik. I august indtager hun Radar med værket Before Eve – en sanselig og impressionistisk skabelsesmyte om "Lily", jordens første kvinde, skabt i tæt samarbejde med komponist Virginie Aster, danser Julienne Doko, violinist Ian van Rensburg og trommeslager Marius Paschke.

Grands kunstneriske virke kredser om den vilde kvindes kraft, frigørelse og stemme – et tema, hun har udforsket både i sine film, som Planet We (2022), og sine performances i bl.a. Italien og Japan. Hun har instrueret prisvindende videokunst, arbejdet som filmhøjskoleleder og udviklet nyskabende undervisningsmetoder inden for film og visuel fortælling.

Som tidligere resident hos Fabbrica Europa og kulturjournalist med fokus på eksperimenterende musik og tværkulturelt samarbejde, bringer Grand en globalt forankret og poetisk sensibilitet til sin residency på Radar.

Before Eve

Radar forvandles til ramme for skabelsesmyten om den rå og rebelske 1st lady på jorden “Lily” i dette gribende impressionistiske værk for violin og afrikansk tromme. Komponeret af den franske komponist Virginie Aster og realiseret med digte og videokunst af multikunstner Karin Grand som er på scenen med den versatile koreograf og danser Julienne Doko.

Before Eve er fortællingen om jorden som krop; om dæmoniseringen af den vilde kvinde og hendes vej ud af skyggen og ind i lyset. Koncertmester Ian van Rensburg klassiske, virtuose violin møder den improviserede og folkelige rytmik fra Marius Paschkes trommer i et rituelt drømmescenarie, der vil vække alle sanser til live. Alt begynder med en lyd, en ordløs fødsel af liv og død.

Back