ilm3

In Lonely Majesty

Dansk indie-folk band i international klasse

Fans af Mumford & Sons, Of Monsters and Men, Bear’s Den og The White Album vil hurtigt føle sig hjemme i In Lonely Majestys opløftende selskab. De fire skæggede fyre fra Skanderborg blander grundidéerne fra den irske folkemusik med mere dybfølte rockmelodier – hvormed de skaber indiefolk i international klasse.

Hitsinglen ’Sing in the Dark’ har allerede rundet en halv million streams worldwide. Derudover er den blevet opsnappet af Pepsi til en verdensomspændende reklamekampagne, opnået at blive nummer ét på den egyptiske iTunes-liste og ramt hitlisterne i en række lande verden over. Dermed kan man roligt sige, at In Lonely Majesty trods en forholdsvis anonym tilværelse i Danmark allerede har vist et kæmpe potentiale.

In Lonely Majesty består af Lasse Helboe (forsanger/guitar), Anders Rønne (trommer/kor), Andeas Ohn (bas/kor) og Jeppe Vejs (guitar/banjo/kor). De kickstartede deres nationale karriere med en anmelderrost koncert ved SPOT, hvor Gaffas anmelder kvitterede med fem stjerner og ordrerne ”man bliver sgu glad i låget af at høre In Lonely Majesty”. Med shows på SMUKFEST i 2013, ’14, ’15 og en tour som support for Carpark North, har In Lonely Majesty uden tvivl vist deres kvaliteter som liveband, men de er samtidige meget mere end det. Med drømmende og melodiske catchy indiefolk-melodier, fantastiske optrædener og velproducerede sange leverer de også det perfekte soundtrack til dagdrømmeri.

Support: Anders Thorup

Anders Thorups musikalske univers bliver til i spændingsfeltet mellem det melankolske og det fortrøstningsfulde. Det er nede på jorden og det er opløftende. Det er tekster i mol og akkorder i dur. Overskriften for sangene er "Good old-fashioned heartbroken lovesongs", så du kan forvente indlevelse og ægthed kombineret med et glimt i øjet, når Anders Thorup går på scenen.

Back

Billetinfo

Der er unummererede ståpladser til alle Radars koncerter med mindre andet er oplyst.

Alt billetkøb varetages af vores billetpartner YourTicket. Eventuelle udfordringer i forbindelse med billetkøb bedes rettes til dem.

Onlinesalg af billetter slutter når dørene åbner. Såfremt der ikke er udsolgt, kan billetter købes i døren på koncertaftenen.