halvcirkel

Halvcirkel + Anders Meldgaard

Temaet for denne dobbeltkoncert, der opføres på Radars 360 graders scene, er overraskelse.

FORSALGET STARTER I UGE 7.

Dette er en dobbeltkoncert med ensemblet Halvcirkel og Anders Meldgaard (Frisk Frugt). De vil på denne koncertaften lade sig inspirere af hinanden, og det eneste man som publikum kan forberede sig på er, at denne aften bliver fyldt med vild musik og et univers af uendelige muligheder. 

HALVCIRKEL er en københavnsk strygekvartet+producer som arbejder med klassisk musik og den elektroniske verdens lyd. Udover at nyfortolke den klassiske lyd, arbejder ensemblet også med at bryde  de konvertionelle måder at gribe strygekvartet ånden an på, ved blandt andet at lade sig inspirere af improvisations verdenen, bryde sig fri af noder og triviel programsætning, samarbejde med visuals kunstnere og særligt er de kendte for deres stærke 360 graders koncerter. 

Flere gange har ensemblet bevist for deres publikum, at til en Halvcirkel koncert, kan alt ske.

Denne aften kan publikum  forvente at høre musik af Schostakovich, Philip Glass, Terry Riley, Arvo Pärt, Bartok mm. 

Halvcirkel består af:

Bettina Marie Ezaki(violin)

Cæcilie Balling(violin)

Mika Svensson(viola)

Nicole Hogstrand(cello)

Jonathan Bremer(producer og live lyd)

Halvcirkel udgiver deres debut album 'halvcirkel' d 16. februar.

lyt til singlen 'Tit er jeg glad' af Nick Martin

Anders Meldgaard (Frisk Frugt).....

...er en eksperimenterende musiker og komponist, som i mange år har fascineret med sin forfriskende tilgang til sangskrivning og komposition.

Meldgaard kan tituleres som musiker, lydkunstner, komponist, musikantropolog, instrumentbygger og producer. Udover denne beskedne liste er han medstifter af den eksperimenterende musik og kunstsammenslutnin yoyooyoy, som har base i Berlin og København. Af det engelske musiktidsskrift The Wire er Meldgaard blevet kaldt  »a defiantly unique voice« og han har to gange været nomineret til Nordic Music Prize. På det Rytmiske Musikkonservatorium studerede han saxofon og har desuden gået på School of Improvised Music i New York. 

Anders Meldgaard er en konstant og nysgerrig undersøger af musikken og instrumenters udtryksmuligheder, og noget tyder på, at han altid vil overraske og altid er på vej nye spændende steder hen.

Back