PedeB.jpg

Pede B

Den danske sværvægtsrapper Pede B vender tilbage med det gamle hold, DjNoize, Adam Sampler og LuxXx, så de danske hiphop-fans kan forvente sig et brag af en koncertoplevelse fra den rim-spyttende hiphop-poet.

Peter Bigaard, alias Pede B, er med mere end ti år på bagen på den danske hiphopscene efterhånden en af de særdeles erfarne i gamet. Med en begyndelse som freestyle-rapper i talentkonkurrencen MC’s Fight Night, høstede Pede B tre sejre i henholdsvis 2005, 2007 og 2009, og positionerede sig som en af landets helt store improvisatoriske lyrikhelte. Siden da har Pede B udmærket sig som etableret hiphopartist med et udgivelseskatalog der næsten tæller næsten ti studiealbums og utallige tætpakkede koncerter gennem tiderne.

Seneste udgivelse fra Pede B kom i 2017, hvor han på det anmelderroste album 'Sparring’ håndplukkede en række af Danmarks bedste rappere som gæster. Selve processen på det nye album symboliserede det stik modsatte af MC's Fight Night; netop at man i stedet for at bekæmpe hinanden skal sparre, udvikle sig og ikke mindst lære af hinanden – alt sammen med målsætningen om at blive en bedre rapper.

Med sit enorme musikkatalog har den erfarne Pede B sat i kakkelovnen til en glohed koncert.

Support: Facaden

Den aarhusianske rapper Facaden ramte i 2017 for alvor den danske hiphopscene med albummet ”Smøger, Sex Og Kaffe”, og har siden udgivet en række stærke singler i løbet af 2018. Senest dobbelt-singlen "Helt Blank / Vand Til Halsen". 

Bag Facaden findes historien om en ambitiøs rapper, der startede sin karriere med et USB-stik, en trådløs mikrofon og en drøm om at fortælle historier. Nu erobrer han livescenerne sammen med et dygtigt, rutineret og levende tremandsband, der gør Facadens optrædener til en hiphopoplevelse i særklasse. Med Facaden som opvarmer, er der garanti for, at publikum er mere end varme, når Pede B indtager scenen!

Back