faratuben_pressphoto_1.jpg

Faratuben (DK/ML)

Grundet COVID har Danmark lukket ned for kulturelle visum til Mali og størstedelen af andre tredjeverdenslande. Det betyder at Faratuben ikke har mulighed for at rejse ind i landet og derfor er nødsaget til at aflyse hele deres sommertour.

Faratuben er lige dele Mali og Danmark. Et overvældende humørfyldt og festligt møde mellem danske konservatoriemusikere og Bamakos moderne undergrundsscene for bobo-musik. På bare to år har otte mands-orkesteret allerede taget Mali med storm, og turnerer nu flittigt Danmark og Europa, hvor de med stor succes har sat ild til utallige dansegulve.

Lige dele Mali og Danmark mødes i det bobo-spillende orkester Faratuben. Bandet opstod i 2016, og med base i Vestafrikas kulturelle hovedstad, Bamako, har de allerede taget Mali med storm. Sidste sommer lagde de så Danmark og Skandinavien helt ned, og i år vender de tilbage på en længere Europa-turne. Der er helt sikkert fart på hos Faratuben, og det samme kan publikum forvente når de otte bandmedlemmer indtager scenen.

Lyden er moderne og festlig, og tager sit udgangspunkt i Malis berygtede bobo-musik. Musikken sættes ofte i bås med de mere snuskede sider af det lokale natteliv, men når først kroppen bevæger sig til de funky guitarriff, de groovy trommer og den helt vilde balafon er det ikke svært at forstå, hvorfor netop bobo-musikken disse år lægger soundtrack til flere og flere fester i ungdommens Mali. Faratuben er original bobo-musik, og med garanti en festoplevelse du ikke vil være foruden!

Orkestret vandt en DMA-award for bedste roots liveact i 2020.

Koncerten er med stærkt begrænset kapacitet og er en siddekoncert med unummererede stolerækker. Der vil være særlige retningslinjer som skal overholdes til koncerten, og man bedes til hver en tid overholde personalets anvisninger under hele besøget på spillestedet. Der vil være krav om at fremvise coronapas eller negativ coronatestresultat ved entréen. Læs retningslinjerne før dit besøg på Radar.

Back