spot 2021-FB2.jpeg

SPOT: s!b!p! Dayparty

Præsenteres af SBP! og Radar som del af SPOT Festival. Kun entré med gyldigt festivalarmbånd.

Kom ned og spark fredag under SPOT i gang på Radar!

Traditionens tro går s!b!p! og Radar sammen under SPOT om at præsenterer en perlerække af de mest spændende navne lige nu. I år bliver det i form af et Dayparty fredag fra kl. 12-15 hvor du kan opleve:

Hôy la

Hôy la er den norske producer og komponist Ingri Høyland, der har haft base i København de sidste mange år. Et musikalsk projekt, der vender de indre oplevelser af angst, vrede og sårbarhed til et sonisk univers. ‘Milk And Honey’ er første track fra Hôy la’s debutalbum, der udkommer senere i 2021.

Velvet Volume

Velvet Volume lægger i øjeblikket sidste hånd på deres tredje album, hvor de udforsker en blødere og mere sårbar lyd, og hvor genrer som surf og americana integreres med den umiskendelige og karismatiske rocklyd, der har gjort dem til et anerkendt navn både herhjemme og i udlandet.

PRISMA

PRISMA består af de to søstre Frida og Sirid Møl Kristensen. Deres musik er især kendetegnet af deres sfæriske tostemmige vokaler, der svæver på en tung produktion af guitarstøj og elektroniske soundscapes. De to søstre bevæger sig i yderpunkterne, hvor eksistentielle tanker og lyrik opstår.

First Flush

First Flush er genrebrydende og grænsesøgende. De er en pop-kvintet med rødder i punken, som dyrker fortællingerne og de tætte relationer. Bandet er blevet beskrevet som en blanding af punk-avantgardisterne Marching Church og vestegnsrapperen Sivas, og de har blandt andet være nomineret til årets tekstforfatter til Steppeulven.

Back