Sorten-Muld-I-----Photo-Morten-Rygaard-All-Copyrights©_web.jpg
Fotograf: Morten Rygaard

*FÅ BILLETTER* Sorten Muld

”Det sitrer. Ja, det er den type koncert. En af den slags musikalske oplevelser, der i årtier har haft prædikatet "uforglemmelig" mejslet i fingerspidserne (…) Sorten Muld er i skrivende stund en af de mest berusende, unikke og eksklusive koncertoplevelser i koncertkalenderen.” - Adam Bouttai, GAFFA om release-koncert på ’Mark IV - lånt tid’ juni 2021.

Sorten Muld løfter arven og genfinder nerven med nye elektroniske sagaer på 2021-albummet ’Mark IV - lånt tid’. Nordiske middelalderballader i elektroniske produktioner fuld af triphoppens tålmodighed og technoens kant. Siden slut-90’erne, hvor Sorten Muld brød bredt igennem på den nordiske scene, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab. En ny lyd af Norden og en ny lyd af Sorten Muld – præcis lige så rammende og bevægende dengang som nu.

Til koncerten møder vi Ulla Bendixens tusmørke-sang i centrum for de i alt 7 musikere. Nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud. 

“Hvilken fest, hvilken fejring af det genopstandne folktronica-fænomen, Sorten Muld og deres comeback-album, ‘Mark IV – Lånt Tid’ (…) Må Sorten Muld i sin nuværende inkarnation, eller noget der ligner, forblive på den danske scene i mange, mange år frem!”  - Kurt Baagø, Side 33 om koncert juni 2021.

Sorten Muld live er:
Ulla Bendixen: Sang
Henrik Munch: Elektronik
Martin Ottosen: Keys Nøgleharpe m.m.
Orhan Özgur Turan: Saz og Oud
Niels Kilele: Percussion, strenge mm.
Tommy Nissen: Trommer
Johannes Hejl: Kontrabas

Back