DKF.jpeg

Nye Veje - vidensseminar om kunstnerisk forskning

NB! Gratis at deltage men nødvendigt med tilmelding senest d. 26. september til md@komponistforeningen.dk.

I samarbejde med Godsbanen Åbne Scene og Radar inviterer DKF til vidensseminar om kunstnerisk forskning lørdag 1. oktober fra kl. 10.00-16.00.

Modtagerne af Dansk Komponistforenings stipendier til kunstnerisk fordybelse, ’Nye Veje’ i 2021, Olga Szymula, Matthew Grouse, Kiku Day og Christian Skjødt Hasselstrøm, vil fortælle om de projekter, de har arbejdet med, den udviklingsproces, de har været igennem og de erfaringer, de har gjort det forgangne år. Stina Marie Hasse Jørgensen og Juliana Hodkinson modererer Q&As med de fire komponister og salen undervejs.

Ud over de fire legatmodtagere kan du møde Max Wallmeier & Maia Means, Stina Marie Hasse Jørgensen og Marie Højlund, som alle udøver kunstnerisk forskning i forskellig kontekst, og der vil være dialog, info om næste ansøgningsrunde til Nye Veje og mulighed for at mingle med dine kolleger. Vi sørger for let forplejning i løbet af dagen.

Det er gratis at deltage, men nødvendigt med tilmelding til md@komponistforeningen.dk senest d. 26. september.

Program for dagen følger snarest.

Back