Sk%C3%A6rmbillede_2025-09-11_kl._10.12.27.png

GRATIS WORKSHOP: Lær at lave dit eget merch

Kom bag kulturen med workshop, insiderviden og lydprøve!

Drømmer du om at lave dit eget band-merch eller bare prøve kræfter med screen print? Så kom med til en kreativ og inspirerende workshop, hvor du lærer basisteknikker til at trykke på alt fra patches, plakater og covers til genbrugstøj og andet fedt materiale på en bæredygtig måde.

Du får tips til, hvordan du kan overføre logoer og grafik til forskellige medier – og masser af inspiration til, hvordan du kan skabe unikt, bæredygtigt merch i ægte DIY-stil, OG du behøver ikke medbringe noget selv. Vi stiller alt, der skal bruges til rådighed. 

Mød Galge
Du kan desuden møde medlemmer fra metalbandet GALGE, der deler ud af deres erfaringer og fortæller om merchkulturens betydning – og hvorfor merch er så ekstremt vigtigt for rigtig mange bands.

Oplev en lydprøve
Som prikken over i’et kan du komme helt tæt på, når Galge laver lydprøve på Radar, og se, hvordan den slags foregår.

Så hop i det gamle arbejdstøj og gør dig klar til en eftermiddag med maling på fingrene, hyggelig erfaringsdeling fra Galge og gå derfra med dit første, hjemmelavede merch. 

Alle er velkomne – uanset erfaring.

HVOR: Tekstil og Serigrafi / Godsbanens Åbne Værksteder
HVORNÅR: 15.00 til 18.00

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag med dig <3

_____________

Arrangementet er en del af initiativet Bag om Kulturen 

Den 8.-18. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus. Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sættes der fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.

0125_KS_SoMe_1080x1080px_01.png
Back