pressebillede1.jpg

Vilma Crow

Hun tryllebandt alle under en kort showcase på Radar under SPOT Festival. Nu kan du få den fulde oplevelse, og du skal glæde dig!

Vilma Crow udforsker forelskelsen og hjertesorgen gennem rå og inderlig DIY indie pop/rock. Med catchy guitarriffs og sangtekster som kan synges, af hjertets fulde røst, formidler Vilma Crow kærlighedens og selvbilledets mange facetter.

Med en skrøbelighed som Lizzie McAlpine og en styrke som Fiona Apple, indtager Vilma Crow scenen, med en klar intention. Hendes sange er gennemsyret af en oprigtig og nærværende sårbarhed, hvilket gør lyduniverset både bevægende og relaterbart.

Musikken udspringer af oplevelser fra det virkelige liv, nænsomt bearbejdet i eftertænksomhedens rum, som var de sider i en dagbog. Her gives der plads til hele følelsesregisteret, hvor både dyb smerte, vrede, kærlighed og spirende håb får lov at eksistere side om side.

I 2024 spillede Vilma Crow på Uhørt Festival, hvor hun og hendes band markerede sig som et imponerende live-act. Dette blev understreget af en fremtrædende placering på forsiden af Weekendavisens kultursektion, hvor hun blev beskrevet som “Ganske Uhørt.”

I januar 2025 udpegede Soundvenue Vilma Crow som en af deres 15 artister at holde øje med – en bemærkelsesværdig anerkendelse, da hun på det tidspunkt endnu ikke havde udgivet musik. Samtidig spillede hun en udsolgt debutkoncert på Urban13 og blev annonceret til festivaler som SPOT og Roskilde. Med en debut-EP lige på trapperne cementerer Vilma Crow sig som et nyt, spirende indie-håb på den danske musikscene.

Vi glæder os til at se dig <3

Back