Skærmbillede 2025-06-10 kl. 09.35.03.png

Kris (AFLYST)

Vinderen af KarriereKanonen 2023 bringer sin ufiltrerede og kontrastfyldte musik til Radar.

Da Kris vandt KarriereKanonen hæftede juryen sig ved hans naturlige talent for at indtage en scene og et troværdigt musikalsk og lyrisk udtryk. Mere end 1300 håbefulde talenter havde tilmeldt sig talentudviklingsforløbet i år, hvor Kris nu kan tilskrive sig listen af tidligere vindere som Pil, Patina, Marie Key og Minds of 99.

Nu er han klar med en ep og to headlinerkoncerter, hvoraf den ene finder sted på Radar den 31. januar 2026. Som et åbent vindue på en tilrøget natklub, lukker Kris op for en ufiltreret fortælling om at stå fast i sig selv, når alt andet rykker sig.

Ep’en ALTERDETSAMME udkommer fredag den 13. juni, og er begyndelsen på noget Kris har haft i sig længe – og for ham starter historien nu. Ikke fordi Kris er ny i dansk musik, men fordi han endelig gør det på egne præmisser. 

Energien i Kris’ tekstunivers er ufiltreret og kontrastfuld mellem desperation og kontrol, mellem fortid og fremtid, mellem at give op og kæmpe videre. Samtidig løfter Kris’ vokal de bastunge produktioner, der emmer af hiphop, trap og R&B – skabt i kompromisløst samspil med producerne Karl Lerstrup og Mathias Kjeldgaard – med fængende luft og klarhed.

”Viben er tung – direkte og mørk, men også fri. De her sange repræsenterer for mig et sted, man kan søge ind i og være præcis, hvem man vil – hvor man glemmer sine tanker og problemer, men også konfronterer dem,” fortæller Kris.

Singleforløberen ’ATTITUDE’ cementerede netop dét budskab og har fået sit helt eget liv med en halv million streams på Spotify. På nummeret ’NØGEN’ gæstes Kris af Lord Siva og featuren er ikke bare en blåstempling, men et møde mellem to generationer.

Kris vil ikke passe ind – han vil skabe sin egen plads. Et fællesskab omkring musikken. Noget, der rækker længere end en EP. Oplev den vibe, når han indtager Radar, og giver dig mulighed for at gøre det samme.

Vi glæder os til at se dig <3

Back