first-hate-2017-1

First Hate + TOY (UK) + DEAD VIBRATIONS (SWE) + K-X-P (FIN) m.fl.

RECession Festival 2017

TIDSPLAN

18:00 - Døre
19:00 - CrackDown
20:00 - K-X-P
21:05 - The Love Coffin
22:10 - Dead Vibrations
23:15 - TOY
00:25 - First Hate

Den aarhusianske festival løber i år af stablen på spillestedet Radar 18. august og Voxhall 19. august 2017.

RECession Festival vil i år sætte fokus på hvad der bevæger sig lige nu på den danske og udlandske musikscene, fra upcoming til spændende hovednavne. På Voxhall 19. august kan opleves Trentemøller, Roxy Jules, Tom and His Computer, Matteo Vallicelli (IT).

Følgende navne kan opleves på Radar 18. august:

 

First Hate

First Hate har siden debut-ep’en fra 2014 hurtigt skabt et navn for sig selv. Duoen inviterer indenfor i et mørkt og interessant electronica-univers, hvor forsangeren Gansteds dybe og messende vokal svæver over keys- og synth-melodierne. Duoen har spillet udsolgte koncerter i Europa og har med singlerne ‘White Heron’ og ‘Trojan Horse’ fået stærk rotation på de danske radiokanaler. Maj 2017 byder på udgivelse af deres første fuldlængdealbum ”A Prayer For The Unemployed” på selskabet Escho. Koncerten på Radar den 18. August bliver bandets sidste koncert i Aarhus i 2017.

Dead Vibrations

Svenske Dead Vibrations krydser grænsefelterne mellem Shoegaze, Neo-Psychedelia og Rock 'n' Roll med vibrerende guitarer, buldrende trommer og forvrænget bas og tager dermed den klassiske rumklang-lyd til en helt ny dimension.

TOY

Som et ekko fra 60'ernes krautrock kommer psychbandet TOY fra engelske Brighton. Bandet beskriver sig selv som "bandet der aldrig sover" med referencer til deres musik som en psykedelisk klarhed og sanseindtryk. Toy er bl.a. kåret som 'new band of the day' af det engelske magasin, The Guardian og har turneret med The Vaccines.

 

K-X-P

Fra mørke Helsinki kommer spacerock bandet K-X-P som mikser elektronisk, kraut, støj, pop og endda techno til hypnotiserende og minimalistiske lydbilleder med referencer til ikoniske bands som Spacemen 3, Vangelis, Mr. Fingers, Suicide og Neu!

The Love Coffin

Med københavnske The Love Coffin har dansk rockmusik fået bid og vildskab. 
Gradvist har de opbygget sig et navn i undergrundsmiljøet og er nu klar til at ekspandere Kvintettens lyd emmer af både ekspressiv desperation og musikalsk alsidighed. Støjende & twangede guitarer og buldrende trommer får klædeligt modspil af energisk akustisk rytmeguitar og forsanger Jonathan Magnussens affekterede vokal spændfyldt med personlighed og karakter. Udtrykket er klart defineret og fans af postpunk-bands som The Gun Club og The Birthday Party vil nikke genkendende.

CrackDown

CrackDown er en aarhusiansk duo, der blev dannet i 2015. Bandet bevæger sig mellem elektroniske genrer fra 80’erne - lige fra industrial over alternativ elektro til synthpop. Disse genrer tager CrackDown under nutidig behandling, bl.a. ved at tilføre lydbilleder skabt på modulart udstyr. Trods CrackDowns korte levetid har duoen allerede spillet support for flere store navne bl.a. Covenant (S) og Front Line Assembly (CA). Når det canadiske kultband Skinny Puppy til juni gæster København, er det også selvsamme aarhusianske band, der har fået æren af at være opvarmningsband.

Bag om RECession Festival:

RECession Festival har siden sin fødsel i 2000 præsenteret aarhusianerne for flere end 650 navne indenfor alternative genrer både genrernes absolutte verdensstjerner og upcoming bands. Heriblandt Marc Almond, Einsturzende Neubauten, Spiritualized, Violent Femmes, The Fall, Mike Sheridan, Rumpistol og Skinny Puppy, De Underjordiske, Lucky Moon, Undergründen mf. RECession Festival drives udelukkende af frivillige kræfter og støttes i år økonomisk af Rosa Dansk Rock Samråd, Aarhus Kulturforvaltning - Initiativ Puljen og Tuborg fondet.

Back