unseen-faith2jpg

UNSEEN FAITH + CABAL + LIVLØS

UNSEEN FAITH leverer mørkt og brutalt deathcore i et atmosfærisk univers, og fik et mindre gennembrud på den danske metalscene med deres seneste EP 'Yokebreaker', der blandt andet fik Sebastian Taylor Bach fra metalsitet Devilution til at udråbe aarhusianerne til ”årets nye danske navn” tilbage i 2015.

Nu er de klar med deres debut LP 'WAVER' - en power demonstration for deathcore entusiaster verden over! Her går kompositionerne fra neck-breaking passager til nærmest religiøse, stille musikalske pusterum, hvor alt står stille for en kort stund, før jorden igen ryster under fødderne hos lytterne. Det religiøse går igen i albumtitlen ’WAVER’, der er en reference til den vævende følelse af at være en religiøst person, som prøver at holde fast i troen i et moderne og hektisk samfund.

Koncerten på Radar markerer udgivelsen af det nye album, der udkommer 25. august gennem Prime Collective. Udover det nye materiale fra 'WAVER', spiller bandet udvalgte numre fra EP’en 'Yokebreaker'. Til at markere denne aften, har UNSEEN FAITH inviteret vennerne fra CABAL og LIVLØS med op på scenen.

CABAL er et københavnerbaseret band, der spiller på de mørke og tunge toner. I musikken såvel som i deres visuelle udtryk, stræber bandet efter at skabe en visceral og dommedags-tynget atmosfære. Gruppen udgøres af nuværende og tidligere medlemmer af den danske undergrunds metal- og hardcore acts, og blev dannet i efteråret 2014 på initiativ af guitarist og producer Chris Kreutzfeldt.

LIVLØS udgav deres selvbetitlede debut EP i april 2016, produceret af Jacob Bredahl hos Dead Rat-studiet i Aarhus. På trods af at det var deres første udgivelse, modtog den fire track lange EP masser af opmærksomhed fra det danske metalmiljø. Blandt blev EP mødt af positive anmeldelser fra medier som Heavymetal.dk og Metalized, mens den fik airtime hos DR P6 Beat.

Back